I mellemkrigstiden indtager blueslegenden og divaen Ma Rainey (en fyrig Viola Davis) Chicago med sin entourage for at indspille sin næste plade. Og for pokker, hvor det swinger i denne film!
Den virkelige Rainey var en af bluesmusikkens første og største førstedamer. En ferm og fyrig blues-diva, der kunne synge bukserne af sit publikum. Hun gik under kælenavnet “Mother of Blues” og havde en imponerende stemme og en unik scenetilstedeværelse. Men selv som legende og berømthed var hun fanget af 1920’ernes fordomme og åbenlyse såvel som skjulte racisme.
Med en hvid manager og sorte bandmedlemmer skal livsbekræftende bluesmusik indspilles på vinyl, men spændingen mellem musikkerne stiger, og hendes trompetist, Levee (Chadwick “Black Panther” Boseman), bærer på en indestængt vrede næret af uretfærdighed og racisme.
Filmen er baseret på August Wilsons teaterstykke af samme navn, og selve handlingen foregår hovedsagelig i det lille studie. Den herlige bluesdiva portrætteres med bravur af en lige så farverig Viola Davis. Davis er svedig, fyrig, varm og oversminket med skinnende tænder, mens juvelerne hænger tungt på hendes mægtige bryst. En dame, der har måttet kæmpe sig til tops og tålt meget skidt, og som ganske vist lader sig udnytte, men er fast besluttet på at bevare sin position.
Som den store elefant i rummet ligger racismen og fordommene over for sorte hele tiden og lurer under overfladen, og manageren er konstant nødt til at glatte ud og dæmpe potentielle konflikter på grund af sine sorte klienter. Den eneste, der virkelig tager til genmæle, er Levee. Han har fået nok af uretfærdigheden og den konstante andenklasses behandling, som afroamerikanere udsættes for, selv i de liberale nordstater.
Filmen bobler af herlig bluesmusik, heftige rytmer og fremragende skuespil fra en fortryllende Viola Davis og en intens, plaget Chadwick Boseman, der døde tidligere i år. Ingen vidste, at det ville blive Bosemans sidste film, men han ser faktisk ikke helt frisk ud, afmagret og med markerede træk – men sikke en karakterskuespiller han var. Han syder af ambitioner, ungdommelig utålmodighed, hybris og en stærk retfærdighedsfølelse.
Diskussionen koger over i det trange, varme studie, hvor flertallet er pragmatisk resignerede, mens Levee standhaftigt går på barrikaderne. Akkompagneret af basrytmerne og den frådende trompet når diskussionen sin uundgåelige, psykologisk medrivende klimaks.
Det eneste, vi vil trække ned for, er at filmskaberne ikke har frigjort sig mere fra teaterversionens snævre rammer. Kammerspillet (som foregår over en enkelt dag i studiet) giver handlingen en ekstra nerve, men vi sidder lidt for ofte med følelsen af at overvære et filmatiseret teaterstykke. Fem stjerner.
Fakta:
- Netflix
- Release: 18. december 2020
- Instruktion: George C. Wolfe
- Med: Viola Davis, Chadwick Boseman, Glynn Turman, Colman Domingo, Michael Potts, Jeremy Shamos
- Genre: Drama
- Land: USA
- År: 2020
- Tid: 1:34 timer
Det lyder som en jeg skal se. Men i mellemkrigsårene var det ikke på vinyl men lakplader musikken blev udgivet.