Anmeldelse: Mad Max: Fury Road

Hele 36 år efter den første film i franchisen får vi en ny historie om den ensomme ulvs kamp for overlevelse i en postapokalyptisk verden. Max (Hardy) er plaget af sin turbulente fortid og tror, at den bedste måde at klare sig på er at vandre alene. Men snart er han på flugt sammen med en flok kvinder ledet af den karismatiske Furiosa (Theron), der prøver at undslippe den onde tyran Immortan Joe (Keays-Byrne), og det ender med en nådesløs krig på hjul gennem ødemarken.

Mad Max: Fury Road lægger sig tæt op ad sine forgængere i filmserien. Den foregår i en støvet verden fuld af ekstreme køretøjer og simple, brutale mennesker, der kæmper om begrænsede ressourcer som vand og benzin. Forskellen er, at budgettet denne gang er langt større, så vi får det gamle univers på steroider.

Visuelt er filmen en æstetisk nydelse. Fantastisk foto og action uden stop i to hektiske timer med mange interessante personer gestaltet af et hold af stjerneskuespillere.

Mad Max: Fury Road fungerer fremragende som actionfilm, men har også sine svagheder. Der er ikke meget personudvikling, og historien er temmelig tynd og mangler dynamik (men ikke dynamit!). Desuden bliver det for ensformigt med to timers biljagt, eksplosioner og skrigende guitarer – lidt nytænkning var vel ikke udelukket her næsten fyrre år efter den første film.

George Miller skal dog have ros for ikke at gå beskedent til opgaven med at genoplive det gamle materiale, og hvis man kan lide genren, er det bestemt sjovt. Fire støvede stjerner.

Blu-ray-udgivelsen er teknisk set fantastisk. Billedgengivelsen er fabelagtig med prægtige farver og detaljer, mens lydsporet i Dolby Atmos er forbløffende slagkraftigt. Vær forsigtig med volumenknappen. Anbefales varmt!