Anmeldelse: Maleficent 3D

Den klassiske fortælling om Tornerose, “La belle au bois dormant” af franskmanden Charles Perrault, blev offentliggjort første gang i 1697 og derefter bearbejdet af Brødrene Grimm, før Walt Disney købte filmrettighederne og i 1959 lancerede Sleeping Beauty.

I Maleficent får vi historien bag den onde fe (Malavia i den danske version af Disney-klassikeren), der kaster en forbandelse over den nyfødte prinsesse: På sin 16 års fødselsdag vil hun stikke sig på tenen på en spinderok og derefter sove i 100 år. Men hvorfor var denne fe egentlig så ond?

Det er et dristigt forehavende, Disney har sat for. Ikke alene piller de ved en klassiker, debuterende instruktør Robert Stromberg laver også om på historien og gør den onde fe menneskelig.

Det begynder som et smukt eventyr for de mindste, da vi møder den unge Maleficent, en af de smukkeste og rareste af alle feer, der flyver omkring og gør gode gerninger. Så møder hun en ung mand, som vist nok elsker hende, men elsker magt og indflydelse mere – nok til at begå det ultimative forræderi mod hende; et forræderi, som gør hendes hjerte mørkt, bittert og fuld af had.

Det hele er usædvanlig lækkert fortalt, et visuelt festfyrværkeri, der forstærkes yderligere af den gode 3D-dybde – et decideret overflødighedshorn af en film, der tager os ind i et ægte eventyrland med nisser, trolde, feer og ildsprudlende drager. Historien er fascinerende og bør fænge både store og små, med mange elementer fra Disneys tegnefilmsversion sømløst flettet ind i den nye historie.

Dramaturgien halter lidt, og det hele bliver fortalt for hurtigt. Halvanden time er for lidt til det omfattende plot. Skuespillerne leverer generelt gode præstationer, med en charmerende naiv Elle Fanning som Tornerose og en sød/slem Angelina Jolie, der dog lejlighedsvis bliver for udtryksløs bag al sminken. Det største problem har vi med den onde Stefan; vi får ikke nogen forklaring på hans forvandling, og Sharlto Copley (District 9) giver ham en staccato-agtig fortolkning.

Alt i alt en fornøjelig film, som bliver en smule overfladisk, men leverer på charme og bundsolidt håndværk. Fire stjerner.

Et surround-spor (dts-MA 7.1) helt i top drager os ind i filmen, og den gode billedkvalitet svækkes kun marginalt, når vi ser Maleficent i 3D. Herligt livlige farver og nydelig skarphed. Bonusmaterialet består af nogle udeladte scener samt nogle korte minidokumentarer. Helt okay, men for overfladisk og for lidt.