Anmeldelse: Mare of Easttown

Lige uden for den amerikanske millionby Philadelphia ligger den lille by Easttown – men det er nærmest som at komme til en anden verden og en anden tid.

Den lidt nedslidte by er så lille, at alle er på fornavn med alle, og de fleste på en eller anden måde er beslægtet med hinanden. Men midt i lillebyidyllen raser mistro, had og fortvivlelse.

For et år siden forsvandt et af byens unge håb, den 17-årige Katie Bailey, tilsyneladende ud i den blå luft, og hendes kræftramte mor og store dele af byens indbyggere beskylder den lokale politiefterforsker Mare Sheehan (Winslet) for inkompetence og uduelighed. Et år er gået, og byens politistyrke er på bar bund – men så dukker liget af endnu en ung pige op …

https://youtu.be/miQqyfO66uw

Serien er skabt og skrevet af Brad Ingelsby (The Way Back), der hensætter os til en nærmest klassisk britisk krimiatmosfære i en landsby, hvor alle stikker næsen i andres sager, man mødes på pubben lørdag aften, og mistroen til folk udefra er stor.

Ud over hadefulde ytringer om sit politiarbejde har Mare hænderne fulde derhjemme. Hendes søn var psykisk syg og narkoman og begik selvmord, hvorefter manden forlod hende, men han bor nu i nabohuset og skal giftes igen. Svigerdatteren vandrer ind og ud af rehab og kræver nu forældremyndigheden over barnebarnet, mens moren, som hun ikke helt er på linje med, er flyttet ind, og datteren udforsker sin spirende seksualitet.

Ind på banen kommer en politidetektiv udefra, Colin Zabel (Peters), som Mare viser sin fulde foragt og manglende samarbejdsevner fra første stund. Mærkeligt nok lader den unge politimand sig charmere af den brovtende, lettere alkoholiserede og smådeprimerede Mare.

Hendes privatliv bliver ikke lettere, da den nyankomne forfatter Richard Ryan (Pearce) også viser amourøs interesse for byens tidligere basketball-legende (Mare scorede et episk mål for 25 år siden).

Det er persongalleriet med deres skavanker, medmenneskelighed og hverdagsagtige, let genkendelige problemer, der hæver Mare of Easttown over den jævne krimiserie. Og ikke mindst superbt skuespil af Kate Winslet, der leverer et stærkt Emmy-kandidatur med sin fortolkning af den komplekse og svært plagede politikvinde.

Desværre har Ingelsby ladet sig rive lidt for meget med, da han har udtænkte de mange sære personer. Det er ofte for lidt subtilt, der smøres for tykt på, og indimellem kammer det over i karikatur. Charmerende, jovist, og ofte med lun humor, men af og til føler vi, at vi er havnet i Twin Peaks-land med mærkelige personer i en stereotyp handling.

Hvis man havde drukket lige så mange Rolling Rock som Mare, er det også tvivlsomt, om man kunne stå på benene om morgenen.

Vores hovedankepunkt er dog, at krimielementet ikke holder mål. Jagten på den/dem, der har dræbt og bortført de unge piger, bliver aldrig rigtig spændende eller medrivende. Politimetoderne er for tilfældige og letkøbte, og vi sidder aldrig og bider negle i jagten på morderen. Og hvorfor i alverden skal den eksterne efterforsker (der bor hjemme hos sin mor!) være langt mindre erfaren og kyndig end dem, han er sat til at bistå?

Strukturen i de første tre episoder er langt mere solid end i de efterfølgende og forvitrer i et antiklimaks i episode 5.

Mare of Easttown er alt i alt en robust miniserie, der imponerer mere som drama end som thriller, med en estimabel produktion og exceptionelt skuespil fra Winslet, ligesom Guy Pearce, Julianne Nicholson og Angourie Rice leverer stærke, mindeværdige biroller. Fire solide stjerner (anmeldelsen er baseret på de første fem ud af syv episoder).

Episode 4 har premiere i dag, den 10. maj, på HBO Nordic.