Anmeldelse: Marseille, 1. sæson

Vi er ikke ligefrem forkælet med originale tv-serier fra Netflix, men selv om de ikke leverer vanvittig meget kvantitet, så er de egenproducerede serier for det meste af rigtig god kvalitet. Serier som Orange Is the New Black, House of Cards, Daredevil, Bloodline, Narcos og Jessica Jones har alle imponeret og underholdt os. Eneste fejlskud indtil videre er vel den skuffende Marco Polo.

https://www.youtube.com/watch?v=8WvqgV7-kSc

 

Med Marseille lancerer streaming-giganten endnu en storsatsning – med store navne på rollelisten – men desværre står resultatet ikke mål med forventningerne!

Marseille er Netflix’ første egenproducerede serie uden for USA. Streaming-tjenesten optræder i stigende grad som aktør på den globale arena og vil derfor gerne tilpasse mere af sit materiale til lokalt niveau.

Marseille er blevet markedsført som en slags europæisk version af House of Cards (hvilket i sig selv er en mærkelig sammenligning, eftersom den originale version af House of Cards stammer fra Storbritannien), men serien når ikke Frank Underwood og Co. til sokkeholderne.

Efter 20 år på magtens tinde i Frankrigs næststørste by, den multikulturelle Marseille, har borgmester Robert Taro (Depardieu) besluttet at trække sig tilbage, hvile på laurbærrene og give stafetten videre til sin unge protege, Lucas Barres (Magimel). Men da han skal træde ned fra tronen, bliver han stukket i ryggen af sin tiltænkte arvtager. Som en skadet bjørn slikker Taro sine sår og sværger, at han vil hævne sig og ikke overlade sit elskede Marseille i hænderne på quislingen Barres. Magtkampen er i gang.

Marseille er en af Europas mest multietniske byer. Som en af Middelhavets porte til Europa har den enorme havneby altid tiltrukket tilflyttere og indvandrere fra den anden side af havet. Byen har et eksotisk miks af ghettoer, moderne arkitektur, gamle romerske ruiner og turistkvarterer, og samtidig er fransk politik jo ikke ligefrem uvant med korruption, beskidte magtkampe og sexskandaler.

Med andre ord burde alt være lagt til rette for et spændende og interessant drama fra en af Europas mest fascinerende byer. Men hvad er det, vi får? Voldsomt karikerede og stereotype personer, hvor man med det samme kan se, hvem der er skurke.

Mens House of Cards skjuler infame misdædere i skræddersyede jakkesæt og italienske designersko, går skurkene i Marseille rundt med et gigantisk blinkende neonskilt over hovedet, hvor der står: “Skurk!” Fra første scene med Barres er der ingen tvivl om, at vi har at gøre med en uhæderlig person, og hans mafiakompagnoner fremstår nærmest som arketypiske parodier.

Plottet, der kredser om en planlagt udbygning af havnepromenaden til et gigantisk kasino, som vil medføre et voldsomt indtægtstab for byens illegale gambling-industri, er både troværdigt og aktuelt, men personerne underminerer realismen. Fint nok, at Barres er allieret med den lokale mafia, men at han i fuld åbenhed konspirerer med Marseilles kriminelle elementer, er bare for dumt. Og at borgmesterens datter, Julia (Caillard), fortsætter med at date sin småkriminelle kæreste, kan vi simpelthen ikke tro på.

Ingen fransk film eller tv-serie uden store mængder af sex og bare bryster – hvilket ikke ligefrem generer os – men Marseille virker nærmest desperat efter at pifte den ofte uengagerende handling op, ligesom svulstig og overdramatisk musik forsøger at skabe højdepunkter, hvor der ikke er nogen.

Vi er heller ikke begejstret for store mængder af slowmotion akkompagneret af påklistrede citater fra den episode, vi netop har set. Lidt for ofte får man associationer til brasilianske sæbeopera.

Gerard Depardieu skal ikke klandres for resultatet; han leverer varen og gestalter en meget troværdig politiker, der er lidt mæt af succes. Han kan måske kritiseres for at køre lidt på rutinen, men det er en rolle, der er skabt til hans stil og personlighed. Også Stéphane Caillard er rigtig god som hans engagerede datter, og mærkeligt nok forekommer hendes liv ofte mere interessant end det, der foregår på rådhuset.

Teknisk set er Marseille også en gennemført produktion med lækker fotografering, klipning og production design. Havde handlingen bare været mere engagerende, og figurerne mere troværdige, så kunne det være blevet en meget seværdig tv-serie.

Hvis Netflix vil fortsætte med at vokse og have relevans, må de altså komme med bedre egenproducerede serier end det her! Tre papirtynde stjerner til Depardieu og Co.

Billedkvaliteten er simpelthen eksemplarisk med fornem skarphed, naturlige farver og et afbalanceret sortniveau. Kvaliteten af lydsporet på streamingen skuffer heller ikke. Alle otte episoder af første sæson er tilgængelige på Netflix nu.