Anmeldelse: Mary Queen of Scots

I begyndelsen af 1560’erne vender den 18-årige Mary Stuart (Ronan) tilbage til sit hjemland, Skotland, efter at hun kun 15 år gammel blev gift med kongen af Frankrig. Som sørgende enke vil hun nu genindtage tronen i Edinburgh, men som katolik i det protestantiske Storbritannien og med krav på den engelske trone kommer hun hurtigt i konflikt med sin kusine, dronning Elizabeth I (Robbie).

De to kusiner er forskellige, men deler mange af de samme udfordringer, og begge må konstant kæmpe mod dominerende alfahanner. Som Elizabeth lakonisk siger: “Min gerning på tronen har gjort mig til mere mand end kvinde.”

Mandsvældet i det engelske statsapparat betragter Mary som en trussel og frygter ikke mindst pavelig indblanding, hvis hun skulle indtage den engelske trone. Konflikten spidser til, da Mary føder sin førstefødte, mens Elizabeth stadig er barnløs. Og som om det ikke var nok til at kæmpe mod englænderne, er Mary konstant i konflikt med oprørere og forrædere i statsapparatet, i sin familie og i den skotske kirke.

Den debuterende instruktør Josie Rourke fortæller historien om en af de mest fascinerende kongelige fejder i Europa på en forfriskende måde og set fra en ny vinkel. Det er de to kusiners kvindelige fællesskab og kamp mod mandeverdenen, der er i fokus. Begge kvindelige regenter er omgivet af mænd, der taler med to tunger, ser ned på deres kvindelige overhoved og kredser omkring tronen som gribe.

Mary Queen of Scots er ikke bare endnu et pompøst kostumedrama, men dramatisk historiefortælling med hib til vores egen tid, alt sammen toppet med imponerende præstationer af Margot Robbie og ikke mindst Saoirse Ronan.

Ronan fremstiller den komplekse, men naive dronning med pondus og får både hendes stolthed og mange svage sider frem på en usædvanlig menneskelig måde, som man kan relatere til. At hun blev snydt for en Oscar-nominering, er en skam.

Kostumerne er overdådige, flotte og moderne, men i klassisk stil. Fotograferingen fører os svævende hen over den skotske hede, men samtidig intimt og tæt på hovedpersonerne, mens det hele er subtilt og elegant klippet.

Det er dog ikke alting, der hænger lige godt sammen. Slutningen går lidt for stærkt, og desværre er det ikke alle scener, der virker lige troværdige. Der tages lidt for mange dramaturgiske friheder i forhold til de historiske fakta. Samtidig er mændene generelt lidt for stereotypt “dæmoniserede”, hvilket gør konflikterne lidt for simple. Men fire stærke stjerner til denne forfriskende og vitale historielektion.