: Masters of Sex, 1. sæson

William Masters (Sheen) revolutionerede amerikanernes og europæernes holdning til sex med sin pionérforskning i den menneskelige seksualitet i 1950’erne og 60’erne. Han og hans partner, Virginia Johnson (Caplan), undersøgte sammen over 10.000 orgasmer – omhyggeligt målt og registreret efter alle videnskabens regler.

Vi begynder i slutningen af 1950’erne og møder gynækologen og kirurgen Bill Masters, som er St. Louis universitetshospitals store stjerne (og pengemaskine). Men da han begynder at lufte tanken om seksualforskning med menneskelige forsøgspersoner, møder han modstand og massiv fordømmelse. I kraft af sit venskab med chefen (en strålende Beau Bridges) trodser han bestyrelsen og går i gang bag lukkede døre. Og det varer ikke længe, før forskerne selv deltager i projektet – med hinanden …

Selvfølgelig er der meget utilsløret sex i serien, men den er endnu stærkere i sin skildring af det mellemmenneskelige drama, og den store kompleksitet i seriens to hovedpersoner præsenteres på udsøgt og subtil vis. Den sammensatte dr. Masters er stiv og tilknappet, og har en barndom, som tynger hans voksne liv, samtidig med at han gradvis åbner sig for Virginia og hele tiden brænder for deres banebrydende arbejde.

Tidsperioden er taget på kornet ned til mindste detalje, inklusive datidens mentalitet. Noget, som kun Mad Men har formået at gøre lige så godt. Alt fra biler over huse og interiører til tøj sætter den rigtige stemning, og folk er præget af, at det “a man’s world”. Hvilket ikke mindst kommer til udtryk ved, at kvinder ikke skal nyde, begære eller tage initiativ til sex (medmindre de er ludere og/eller promiskuøse) – og ingen har så meget som hørt om klitoris. Men Masters og Johnsons forskning rystede en hel verden og frigjorde kvinderne.

Det er en fantastisk serie med udsøgt skuespil og et glimrende plot, men den falder lidt for ofte i klichéfælden og tenderer mod husmorromantik på sygehuset. Alle har sex med alle, jalousien syder, og de lidt konstruerede intriger bobler. Fem solide stjerner.

Lydbilledet (dts-MA 5.1) er imponerende fyldigt og indholdsrigt, og fremhæver dialogsporet. Billedkvaliteten er så godt som perfekt med smukke, naturlige farver, slående kontraster og godt sortniveau. Bonusmaterialet omfatter kommentarspor, udeladte scener, en minibiografi om de virkelige personer (alt for kort!), portrætter af Sheen og Caplan samt en meget kort bag-om-filmen. Okay, men for lidt og for overfladisk.