Anmeldelse: Mayor of Kingstown, 2. sæson

Showrunner Taylor Sheridan står bag megasucceser, og publikumsfavoritter, som Yellowstone, 1883, 1923, Tulsa King – samt de kommende Lioness, 1883: The Bass Reeves Story og 6666.

Desuden har han ind i mellem alle cowboy-sagaerne også fundet tid til at skrive en serie, som omhandler det gennemkommercialiserede, dysfunktionelle amerikanske fængselsvæsen anno 2023.

Alle, på hver sin side af loven, opererer i gråzoner; alt og alle kan købes, og systemet fremelsker korruption. Helt sikkert lidt rigeligt dramatiseret i forhold til virkeligheden, men at USAs (delvist privatiserede) fængselsvæsen er en ganske lodden affære er almindelig kendt.

Mayor of Kingstown dramatiserer det enorme fængselssystem i Kingstown, Michigan (en by med 40.000 indbyggere, hvor næsten alle de lokale beboere arbejder med at passe på de 20.000 straffefanger). «Fikseren» Mike McLusky (Jeremy Renner) fungerer som mægler, og som forbindelsesled, mellem de kriminelle både indenfor og udenfor murene, samt det lokale politi.

Mike er en tidligere indsat, som har vundet respekt i begge lejre, og konstant jonglerer med den svære balance mellem kaos/krig og skrøbelig fred. Kort fortalt «administreres» hele byen nærmest af Mike, hvilket er grunden til at han i folkemunde kaldes «borgmesteren».

Den intense 1. sæson kulminerede med alle tiders største fængselsoprør, enorme mængder dræbte fanger (og over 30 dræbte fængselsbetjente), samt at mafialederen Milo (Aidan «Littlefinger» Gillen) flygtede ud i friheden.

I begyndelsen af 2. sæson ligger fængselsforvaltningen med brækket ryg, i knæ, fangerne klemmes sammen i en teltlejr i fængselsgården, frataget alle privilegier – og anarki og kaos truer. Som Mike så lakonisk siger: “Anarki og mangel på lederskab inden for murene fører til nøjagtig det samme i byens gader og forstæder”. Hvor meget han har ret, finder vi meget hurtigt ud af…

Pressen har kun fået adgang til de to første afsnit (ud af i alt seks – eller muligvis ti), men det lidt, vi har set, bekræfter Mayor of Kingstowns solide position som en hårdtslående krimi-actionserie, marineret med Sheridans fingerspitzgefühl for nervepirrende spænding; det hele krydret med en benhård og moderne socialrealisme.

Det er upoleret, råt, brutalt og nådesløst, men føles skræmmende realistisk – omend dramatiseret, og indimellem knap så subtilt. Den sitrende spænding, og den hårfine terrorbalance, der hersker mellem gangstermiljøet (personificeret af den ledende narkosælger, Bunny, spillet af Tobi Bamtefa) og politiet/fængselsvæsnet, er meget elegant skildret. Alt og alle kan købes, og begge parter er mere end glade for at krydse lovens gråzoner. Det hele retfærdiggøres over én kam af en “målet-helliger-midlet”-arrogance, og en inkarneret hang til korruption.

Myndighederne er tætbefolket med kortuddannede og særdeles skydeglade adrenalin-junkier, som hellere end gerne skyder en mistænkt ned med koldt blod, efter den første advarsel. Og “klanens bedste” er det eneste æreskodeks, der hersker blandt de indsatte. Respekt for menneskeliv eksisterer ikke i denne brutale verden.

I orkanens øje ser vi den yndige og dybt traumatiserede Iris (en fremragende Emma Laird). En naiv femme fatale med chokerende høj selvtillid og vilje til at leve. Efter at have undsluppet Milos klamme og voldelige greb, tog Mike hende under sine vinger i forrige sæson. Men kan hun, og ikke mindst, vil hun reddes?

Da hele systemet bryder sammen, får Mike favnen fuld af vilde og eksplosive bolde, som han må jonglere med. Bandekrigen flytter til byens gader, og hele familier bliver udryddet. Så er det, at Mike får brug for alle sine diplomatiske evner, og finder på en genial (?) plan, der kan løse byens/fængslets problemer, og igen skabe en form for “fredelig terrorbalance”.

Vi kan med glæde nikke anerkendende til Renners bidrag til filmhistorien som den legende og utraditionelle superhelt Hawkeye i utallige Marvel-filmer, men vi har aldrig før (med undtagelse af Wind River) set Renners skuespil skinne som det gør i Kingstown.

Den «normale» mand, som for nylig blev slemt kvæstet, er som skabt til rollen som den hverdagsagtige og jordnære, men samtidig yderst handlekraftige og ubarmhjertige «fikser», som lytter respektfuldt til alle, men som heller ikke vil tøve med at slå hånden af dig. Hans hjertevarme samspil med Emma Laird, og omtanken for sin mor og bror, udgør seriens mellemmenneskelige varme – og Taylors dialog er det ene pletskud efter det andet. Bogstavelig talt.

Det ligger så meget skjult mellem linjerne i historien, og i figurerne, som gør, at vi hele tiden vil se mere. Kingstown suger dig helt ind i handlingen.

Mayor of Kingstown er gået hen og blevet en virkelig unik blanding af hårdkogt action og kynisk, iskold socialrealisme; noget Sheridan tidligere har bevist, at han behersker (Sicario 2). McLusky er simpelthen den barske antihelt, vi elsker at holde med! 5 stjerner.

2. sæson af Mayor of Kingstown har premiere på SkyShowtime i dag, mandag den 30. januar, og fra denne dato vil der komme én episode ugentligt. I skrivende stund er det (mærkeligt nok) ikke afklaret om sæsonen bliver på seks eller ti episoder.