annonce

anmeldelse:
Men in Black: International

Slappe ­superagenter

Den fjerde MiB-film er småsjov, men kommer aldrig rigtig fra land.

Action
Men in Black: International

Hele 22 år er der gået, siden Tommy Lee Jones og Will Smith tog biografpublikum med storm som über-cool hemmelige agenter i sorte jakkesæt og mørke solbriller, hvis opgave var at håndtere utilregnelige aliens. Toeren (2002) var ikke noget at skrive hjem om, mens treeren (2012) bød på et sjovt twist på konceptet.

I år er den originale rollebesætning skiftet ud med storcharmøren Chris Hemsworth, mens Tessa Thompson – helt i tidens ånd – er hans partner. Begge er habile skuespillere, og budgettet såvel som det spændende kønsmiks burde borge for to spændende timer – som vi desværre bliver snydt for.

I ren James Bond-stil farer de verden rundt, fra London til Marrakesh via maleriske Napoli og Paris, men det hele er overraskende kedeligt. De bedste scener er dem med deres kølige chef (Emma Thompson), men hun er desværre meget lidt til stede. Svenske Rebecca Ferguson i en lille birolle blæser også lidt liv i filmen.

Men in Black: International ser virkelig flot ud, fra imponerende rekvisitter over fantasifulde aliens til flotte locations og special effects, men det hele er for glatpoleret, og filmen byder på et uengagerende og decideret kedeligt plot. Kemien mellem Hemsworth (der kører på sin sædvanlige charmerutine) og Tessa Thompson slår ikke ligefrem gnister, og vi bliver ikke engageret i personerne.

Når plottet så også er fuldstændig meningsløst, er der ikke meget andet tilbage end en række lækre actionscener – hvilket ikke rækker til mere end tre meget middelmådige stjerner. En hurtigt glemt film.

4K-udgivelsen byder på imponerende billedkvalitet og et godt, men lidt hult og indelukket surround-spor (Dolby Atmos).

annonce
annonce
  • 4K UHD BD
  • Release: 31/10 2019
  • Instruktion: F. Gary Gray
  • Med: Chris Hemsworth, Tessa Thompson, Liam Neeson, Kumail Nanjiani, Rebecca Fergusson, Emma Thompson, Rafe Spall
  • Genre: Actionkomedie
  • Land: USA
  • År: 2019
  • Tid: 1:55 timer

 


Film
Ekstra
Lyd
Billede
annonce

Læs også

Dyredokumentar med dubbing

Disneys genindspilning af Løvernes konge er en blandet oplevelse. Vi har aldrig set bedre, mere naturtro animation, men teknologien står i vejen for det følelsesmæssige.

Sidste nat med (mafia-)kliken

Med The Irishman giver mesterinstruktøren Martin Scorsese os en af sine bedste film i flere årtier – en episk øjeblikkelig klassiker.

Heeere’s Johnny!

20 år efter sin død er Stanley Kubrick stadig en af alle tiders mest spændende instruktører. Nu kommer hans gyserklassiker i en ny renoveret og udvidet version.

Superagenter i tomgang

Den fjerde MiB-film er småsjov, men kommer aldrig rigtig fra land.

Gyserkick a la Stephen King

Stephen Kings mangefacetterede gyserunivers bliver revitaliseret i 2. sæson af den fabelagtige Castle Rock.

Finansakrobatisk cirkus

Steven Soderbergh tager sig kærligt af Panama Papers-skandalen på ironisk og overfladisk vis.

Sex, drugs, money and drugs!

Et fascinerende indblik i macho- og røvhulskulturen i den norske finansverdens indercirkler.

Det er nok nu!

Et langt gab af et plot med fuldstændig uinteressante personer.

Stor ståhej

Monsterøglen er tilbage, desværre med et større budget og flere monstre end nogensinde.

Dit bedre jeg?

Paul Rudd er på randen af sammenbrud og 40-årskrise og misfornøjet med livet i al almindelighed. “Løsningen” er en total renselse på en obskur spa …