Anmeldelse: Midsommernat

Den norske instruktør Per-Olav Sørensen har nærmest fået et klippekort af Netflix.

Den produktive serieskaber har tidligere leveret solide og troværdige serier til streaminggiganten, såsom Kampen om det tunge vand, Quicksand – Størst af alt, to sæsoner af Hjem til jul, The Playlist og Julestorm.

Alle hjertevarmende serier, hvor menneskelige relationer er i centrum for dramaet – Royalteen derimod lader vi passere i tavshed.

Det var i juli sidste år, at Netflix annoncerede endnu en serie signeret Sørensen, med et stjernespækket norsk-svensk cast: Midsommernat. Nu er den her allerede (mærkeligt nok har de ikke gemt premieren til midsommer).

Efter at have set serien kan vi straks konstatere, at den bærer det umiskendelige Sørensen-stempel, endnu en gang med et charmerende fokus på mellemmenneskelige relationer og jordnære, velkendte, genkendelige konflikter.

Hele handlingen (serien er knap to en halv time lang) udspiller sig i et idyllisk strandhus midt i Oslofjorden – midt om sommeren. Her bor Johannes (Dennis Storhøi) og Carina (Pernilla August), et norsk-svensk pensionistpar.

Efter tredive års samliv har de opfostret to døtre og en bonusdatter. Men på trods af et lykkeligt liv har Carina på det seneste følt, at livet er blevet rutinepræget, kedeligt og forudsigeligt. Hun vil opleve mere, danse, rejse og kopulere, mens Johannes vil tage sig af hus og have…

Lige før de skal holde en stor midsommerfest med familie og venner, meddeler Carina, at hun vil skilles – og hun planlægger at annoncere “bomben” under festen!

Scenen er sat for et familiedrama i fem akter med et væld af karakterer, der hver især bærer på deres egne hemmeligheder, nag, begær og indre dæmoner.

Sørensen har samlet et farverigt norsk-svensk ensemble, hvor giftefærdige døtre, halvsøster, kommende svigersøn, nye svigerforældre, venner og Carinas muntre bror (med sin tredive år yngre kæreste) samles til sild, snaps, majstang og svensk “Helan går”.

Johannes har overhovedet ikke lyst til at blive skilt, og oven i købet er han irriteret over, at Carina vil annoncere det som en “nyhed” under familiefesten. Der er spænding i luften, og konfliktniveauet stiger i takt med indtagelsen af spiritus, vin og øl.

Miniserien er meget kort og kunne have været en spillefilm, men Sørensen har valgt at dele den op i tematiske titler som “begær”, “misundelse” og “forsoning” – et træk, der fungerer godt.

Manuskriptet har han skrevet sammen med Sofie Forsman (Barracuda Queens), og dialogen flyder for det meste naturligt og godt, med enkelte klichéer. Men med en relativt kort spilletid og et meget bredt persongalleri, har de gabt over lidt for meget på én gang.

Alle skal have deres historie med efterfølgende flashbacks. Ofte er historierne elegant vævet ind i hinanden, men ikke alle bipersoner har en lige interessant historie, og dramaturgisk flyder helheden ikke optimalt. Det er simpelthen lidt for trangt, og nogle plottråde føles unødigt konstruerede.

Vi ville gerne have haft mere fokus på Johannes og Carina, et par, som også byder på formidable præstationer fra Joner og ikke mindst August. I Midsommernat får den legendariske skuespillerinde rig mulighed for at skinne og vise sin store spændvidde i det, hun gør bedst: Mellemmenneskelige, dybt troværdige relationer. I den seneste Ronja Røverdatter var hendes karakter helt diffus og overflødig, mens hun her er seriens definitive centrum.

Midsommernat er blevet en lille feelgood charme-bombe, men med en snert af brod – en brod, der nok kunne have været skruet et par takker op. Her bliver det hele serveret lidt for formularisk og strømlinet komfortabelt. 4 stjerner.

Miniserien har global Netlfix-premiere den 11. april. Anmeldelsen er baseret på alle afsnit.