: Miraklet på Hudsonfloden

Få flyulykker har fået mere opmærksomhed end US Airways’ Flight 1549 fra New York til Charlotte den 15. januar 2009. Selv om “ulykke” nok er en betegnelse, som flyets kaptajn, Chesley “Sully” Sullenberger, ikke ville være enig i. Han ville kalde hændelsen en kontrolleret nødlanding på vandet.

Eastwoods sidste?
Vi har fuldstændig mistet tællingen med, hvor mange gange Clint Eastwood (der er 86) har erklæret, at lige netop denne film ville blive hans sidste. Når det er sagt, så må han gerne fortsætte mange år endnu, hvis de bliver lige så gode som Miraklet på Hudsonfloden. Den første film, der skulle være Eastwoods sidste, var Gran Torino (2008). Siden har han leveret stærke film som J. Edgar, Jersey Boys og American Sniper.

Eastwood har det med at fokusere på det personlige plan, gerne med fortællinger om hverdagshelte, der vokser med udfordringen og udretter noget stort. I dette billede passer den utrolige historie om Flight 1549 som hånd i handske.

Vi får historien om en helt, der aldrig prøvede på at være en helt, men bare gjorde sit arbejde, og som bagefter stødte ind i en mur af rigide regler og bureaukrati. Det er tydeligt, hvor Eastwoods sympati ligger, men det bliver aldrig påtaget eller overdrevet subjektivt.

Helt eller uansvarlig?
Som det er sædvane ved ulykker med fly involveret, bliver der nedsat en havarikommission. Efter at have genskabt hændelsen i en flysimulator når kommissionen hurtigt frem til den konklusion, at Sully (Hanks) havde tid nok til at nå tilbage til LaGuardia-lufthavnen, og at den meget risikable nødlanding på Hudsonfloden derfor var unødvendig – og uansvarlig.

Under hårdt pres må Sully forsvare sig og sine handlinger over for havarikommissionen, mens pressen kredser som gribbe omkring deres bytte og venter på endnu en sensationel drejning i den utrolige historie. For maskinerne fortæller jo, at han havde tid nok, men hvad med den menneskelige faktor?

Første af sin slags
Som Sully let lakonisk siger til havarikommission, så vil enhver hændelse, der ikke tidligere har fundet sted, være den første nogensinde. Det, kommissionen påpeger, er at det er første gang, et fly har fået ødelagt begge motorer som følge af “bird strike”. Desuden er det første gang, et jetfly er landet på vandet uden nogen omkomne.

Denne iskolde januarmorgen bliver Airbus-maskinen ramt af en enorm flok gæs umiddelbart efter takeoff fra New York. Flyet mister fremdrift i begge motorer, mens det er ved at stige til marchhøjde. De befinder sig lige over et af verdens mest befolkningstætte områder, og flyet – med 155 sjæle om bord – er på vej mod jorden. Fra flyet lettede, til det flød på Hudsonfloden, gik der kun 208 sekunder!

Og hvis du har tilbragt en vinterdag i New York, så ved du, hvor iskold og barsk storbyen kan være. Her drejer det sig om få minutter.

Ubehagelig spænding
Selve den korte flyvetur bliver skildret i brudstykker i løbet af filmen, og lad os sige det på denne måde: Det første, vi gør efter at have set Miraklet på Hudsonfloden, er afgjort ikke at logge ind på norwegian.com for at se, hvor den næste lange weekend skal tilbringes! Eastwood skildrer det hele med kølig, nærmest dokumentarisk elegance. Uden overdrevne fagter, spektakulære stunts eller påtagede stereotyper.

Efter den intense afhøring af havarikommissionen begynder Sully selv at tvivle på, om han traf det rigtige valg. Kunne han have nået tilbage til lufthavnen? Bragte han passagerernes liv unødigt i fare, eller ville de være fløjet ind i en skyskraber på Manhattan?

Tom Hanks er perfekt i rollen som den meget ordinære flykaptajn, der bliver udsat for en helt ekstraordinær hændelse. Hanks er nærmest definitionen på en gennemsnitsamerikaner, og her brillerer han. Ingen store fagter eller overdreven dramatik, ingen forudsigelige klicheer – bare en almindelig mand, der kæmper for sandheden og sit eftermæle. Han fremstår usædvanligt almindelig, “kedelig” og troværdig.

Det er så afgjort Hanks’ film, men også Aaron Eckhart gør en meget habil indsats som flyets andenpilot. Laura Linney har en lille rolle som Sullys kone, men det er først og fremmest Sully og hans møde med det stivnakkede (og forudindtagede) bureaukrati, der er i fokus.

Derudover vil vi gerne fremhæve den flotte fotografering af Tom Stern og den effektive og medrivende klipning. Det er som at være med i kabinen eller ufrivilligt vidne på Manhattan, idet vi ser flyet styrte i floden.

I og med at filmen er baseret på virkelige begivenheder, kender vi udfaldet, men alligevel formår Eastwood at holde dramatikken og den ubehagelige spænding ved lige filmen igennem. Ikke mindst via det vellykkede greb med stadige tilbageblik. Indimellem falder han i fælden med at oversimplificere og dramatisere, og selve forløsningen under den store høring er lidt for klichéagtig, men det er småting i det store billede.

Fem bundsolide stjerner til dette drama fra vores egen tid.

4k imponerer
Med udgivelsen af Miraklet på Hudsonfloden får vi fuld glæde af vores nye 4K Blu-ray-afspiller. Både lyden (Dolby Atmos) og billedkvaliteten er af ypperste klasse! Surround-sporet oser af finesse og detaljer, samtidig med at sofaen ryster, når brølet fra jetmotorerne omslutter os. Og alligevel er dialogerne krystalklare. Billedet giver en fænomenal dybdefølelse, stor detaljerigdom og utrolig lysstyrke. Filmen er da også optaget i 4K.

Bonusmaterialet består af en god bag-om-filmen, der fokuserer på optagelserne på Hudsonfloden; interviews med tre af dem, der oplevede hændelsen; en dokumentar om den virkelige Sully; samt en trailer.