TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Mr. Holmes

Blu-ray anmeldelse

Den prisbelønnede Ian McKellen gestalter mesterdetektiven Sherlock Holmes i Bill Condons film om den aldrende legende. Mr. Holmes er både forfriskende og forførende, men forvirrer unødigt.

Af / 14/04/2016 - 02:18
Mr. Holmes
Lorentz Celo

I 1947 vender en aldrende Sherlock Holmes (McKellen) hjem fra en tur til Japan, hvor han har jagtet en sjælden, helbredende plante. Nu vil han tilbringe sine sidste dage med at tage sig af sine bier, kun med selskab af sin husholderske (Linney) og hendes unge søn, Roger (Parker).

Men Holmes’ tidligere så strålende hjerne begynder at svigte ham, og det bliver stadig sværere for ham at klare sig på egen hånd. Samtidig ligger svaret på et uopklaret mysterium begravet dybt i hans underbevidsthed.

Arthur Conan Doyles fortællinger om Sherlock Holmes har været genstand for utallige indspilninger både på film og i tv. Bill Condon har instrueret Mr. Holmes, et anderledes twist på historien om legenden, hvor vi møder Sherlock i en alder af 93 år. Han er lettere forvirret, men stadig skarp og elegant.

Ian McKellen gør en virkelig god og troværdig indsats, mens Lara Linney og Milo Parker er med til at skabe et solidt persongalleri omkring ham. Filmen er både charmerende og interessant, selv om det er lidt forvirrende med en historie, der har så mange flashbacks. Alt i alt en behagelig og fornøjelig oplevelse. Fire stjerner.

Mr. Holmes_1 Mr. Holmes_3 Mr. Holmes_4
<
>
(Foto: Producent)

Blu-ray-udgivelsen har desværre alt for lidt ekstramateriale, men svigter ikke på den tekniske front – både lyd og billede er næsten perfekt.

Annonce

Karakter
Mr. Holmes

Fakta:

  • Release: 22. februar 2016
  • Instruktion: Bill Condon
  • Med: Ian McKellen, Laura Linney, Hiroyuki Sanada, Milo Parker, Hattie Morahan, Patrick Kennedy
  • Genre: Drama
  • Land: USA År: 2015
  • Tid: 01:44 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *