annonce
annonce
Sommertilbud: Få fuld digital adgang til Lyd & Billede i 4 uger for 0 kr Prøv i 4 uger
annonce
annonce
Komedie
Murder Mystery
annonce

Tomgangskrimi

Klicheerne står i kø sammen med forudsigeligheden i Agatha Christie-parodi med Adam Sandler og Jennifer Aniston.

Hvorvidt Netflix har tænkt Murder Mystery som en slags homage til Agatha Christie, vides ikke, men hvis det er tilfældet, så tvivler vi på, at den gamle krimidronning ville have været særlig tilfreds med resultatet.

Det klichéagtigt sådan nogenlunde lykkelige Spitz-ægtepar, Audrey (Aniston) og Nick (Sandler), får endelig – med 15 års forsinkelse – deres bryllupsrejse til Europa. På flyet møder de den charmerende milliardær Charles Cavendish (Evans), der inviterer dem til sin eks og sin onkels (!) bryllupsfest. Onklen bliver imidlertid myrdet under festen, og de fleste af deltagerne har åbenbart motiv til mordet – men det er Audrey og Nick, politiet fatter interesse for …

Adam Sandler gør det, han gør bedst, nemlig at spille en simpel, jovial mand, der kunne være din nabo. Ikke voldsomt romantisk (køber et gavekort fra Amazon som bryllupsgave) og heller ikke den store succes i jobbet som kriminalassistent; i bund og grund den samme figur, som han har spillet i snesevis af komedier.

Kemien mellem ham og Aniston sidder sådan set, som den skal. Murder Mysterys store problem er de håbløse replikker, den pinlige humor, de helt igennem klichéagtige personer og det lige så klichéagtige plot.

Her er ikke tænkt én ny tanke, og det hele er formelorienteret og fuldstændig forudsigeligt, men filmen er velproduceret og indimellem småsjov, og den ser lækker og glatpoleret ud. Med andre ord okay tidsfordriv en regnvåd sommeraften. Tre middelmådige stjerner til en film, der er glemt, før rulleteksterne er forbi.

Netflix byder som sædvanlig på god streaming-kvalitet, omend billedet er lidt for mørkt.

<
>

Release: 14/7 2019
Instruktion: Kyle Newacheck
Med: Jennifer Aniston, Adam Sandler, Luke Evans, Gemma Arterton, Adeel Akhtar, ­Terence Stamp, Dany Boon
Genre: Krimikomedie
Land: USA
År: 2019
Tid: 1:37 timer


Film
Ekstra
Lyd
Billede

Læs også

Ingen indlæg fundet.
Luk menu

LYD & BILLEDE
LÆSERUNDERSØGELSE
SVAR & VIND

KYGO HOVEDTELEFONER

Vi vil hele tiden forbedre os – og nu vil vi gerne vide, hvad DU mener om os!
DELTAG HER
close-link