TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Anmeldelse: News of the World

Superb Hanks i klassisk western

Tom Hanks brillerer i sobert western-epos med hjertet på rette sted.

Af / 12/02/2021 - 14:18
News of the World
Tor Aavatsmark

Coronapandemien har sat fart på de store stjernes “flugt” (både foran og bag kameraet) til streaming-tjenesterne. Nu har instruktør Paul Greengrass fået legenden Tom Hanks med i et klassisk western-epos for streaming-giganten Netflix.

Læs også James Bond udsættes igen-igen Premieren på den 25. James Bond-film flyttes til efteråret.

Ar fra borgerkrigen

Kaptajn Jefferson Kyle Kidd (Hanks) har oplevet sin del af kamp, terror, blod og tårer som sydstatssoldat under den forfærdelige amerikanske borgerkrig. I 1870, fem år efter krigens afslutning, ernærer den tidligere trykker sig nu som nyhedsoplæser.

Kidd rejser fra by til by, hvor han med stor indlevelse fortæller om de seneste nyheder fra distriktets og nationens “friske” aviser. For denne højtlæsning i de lokale forsamlingshuse forlanger han 10 cent. Set med nutidens øjne, hvor alle på kloden er opdateret døgnet rundt med de nyeste nyheder fra enhver afkrog af planeten, kunne kontrasten ikke være større.

Læs også Meget mere indhold på Disney+ Fra den 23. februar kan du se langt flere film og serier på Disney+ (mod en højere pris).

På vej gennem ørkenlandskabet i Texas møder han en havareret vogn, hvor en lynchning har fundet sted. Den eneste overlevende er en hvid pige klædt i indianertøj, der ikke taler engelsk. Den tiårige pige blev kidnappet af Kiowa-stammen som lille, og hendes forældre dræbt. Nu er hun sat fri og på vej til at genforenes med sin onkel og tante længere sydpå i Texas.

News of the World 2 scaled 1
(Foto: Netflix)

Med hjertet på rette sted

Paul Greengrass (Bourne-filmene, United 93 og 22 July) har tidligere arbejdet sammen med Hanks, og i deres seneste film – Captain Phillips – var han sjovt nok også kaptajn (omend i et lidt andet element). På News of the World står Greengrass både for instruktion og manuskript, og han har udvalgt de mest særegne karakteristika fra western-genren og iklædt dem en moderne, mellemmenneskelig dramadragt.

Annonce

Idet den barmhjertige Kidd påtager sig opgaven med at fragte Johanna (en skræmmende god Helena Zengel) hjem til familien, siger han ja til en farefuld færd gennem ugæstfrit indianerland med skydegale bosættere, generel lovløshed og den desperation, der prægede tiden efter borgerkrigen. Den lange tur bliver da også et strabadserende og meget dramatisk “road trip”.

I form og tone minder filmen om Clint Eastwoods western-mesterværk Unforgiven, men har ikke helt samme menneskelige dybde. Kidd er en tværs igennem hæderlig fyr, særdeles sindig og retskaffen. Han er optaget af at gøre det rigtige, og det er tydeligt, at borgerkrigen har givet ham sår på både krop og sjæl.

News of the World 7 scaled 1
(Foto: Netflix)

Roadtrip

I bund og grund er det en ren buddy-film, hvor den aldrende ekssoldat langsomt, men sikkert vinder den vidskræmte piges fortrolighed og venskab. En ungt menneske, der brat blev revet væk fra den trygge verden, som hun troede var hendes hjem.

Undervejs udsættes de for naturkatastrofer, tørke, sult, nederdrægtige skurke på jagt efter hurtige penge og kyniske forretningsfolk, der udnytter småkårsfolk. Nogle af sidehistorierne er lige lovlig forenklede og nærmest overflødige. Det er i dynamikken og den mellemmenneskelige relation mellem den aldrende mand og den unge pige, at filmmagien opstår.

News of the World News of the World News of the World News of the World
<
>
(Foto: Netflix)

Karakterskuespiller

Vi kan ikke komme på et bedre match til rollen som Kidd end den versatile Tom Hanks. Han har overrasket os som karakterskuespiller i så forskellige film som Søvnløs i Seattle, Forrest Gump, Apollo 13, Toy Story, Saving Private Ryan, Den grønne mil, Cast Away, Road to Perdition, Da Vinci mysteriet, Spionernes bro og Miraklet på Hudsonfloden. Ekstremt jordnær og fremragende til at portrættere almindelige mænd, der udsættes for ualmindelige omstændigheder.

Læs også Demokratiet bestod stresstesten I dag indsættes Joe Biden som USA’s 46. præsident, og amerikanerne, verdenen og den frie presse kan lægge et fire år langt mareridt bag sig.

Han spiller altid, også her, nedtonet uden de store fagter og method acting. Sidst vi så ham, var foran Lincoln Monument, sammen med Bruce Springsteen, i forbindelse med indsættelsen af Joe Biden som præsident.

News of the World 6 scaled 1
Tom Hanks i News of the World. (Foto: Netflix)

News of the World er krydret med fantastiske billeder af USA’s forjættede prærielandskab. Majestætisk og mægtigt har Dariusz Wolski har fanget det på film, og klipningen er upåklagelig. Næsten to timer er muligvis lige i overkanten for den relativt kompakte historie, og der er flere scener, som kunne have været skåret noget ned, men det er småting.

Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

En rigtig hjertevarm film, der hensætter os til en svunden tid, hvor gode mennesker under vanskelige forhold skal træffe de rigtige valg. At den er iklædt “western-dragt”, er en ekstra bonus. Fem stjerner til et drama, som du vil ønske at se igen og igen.

News of the World 9
(Foto: Netflix)

Karakter
News of the World

Fakta:

  • Netflix
  • Release: 10. februar 2021
  • Instruktion: Paul Greengrass
  • Med: Tom Hanks, Helena Zengel, Elizabeth Marvel, Michael Angelo Covino, Tom Astor, Ray McKinnon
  • Genre: Western
  • Land: USA
  • År: 2021
  • Tid: 1:57 timer

3 kommentarer til “News of the World”

  1. Hej
    Tak for et godt blad osv.
    Når nu det hedder Lyd & Billed vil det så give mening at skrive lidt om lyden og billed kvaliteten på de film og serier I anmelder. Jeg er heldig at have bio i kælderen og blir ofte overrasket hvor go lyden kan være på en ellers kedelig film.
    Hilsen Stig

  2. Wilhelm Fabricius

    Det er en fremragende film om civilisationens nødvendighed. Den trækker på de store klassikere, fra Ford til Eastwood – og billederne er nogle af de bedste, jeg har set i en western.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *