Tor Aavatsmark

Med Nocturnal Animals har modeskaberen Tom Ford forsøgt at lave et anderledes drama, indhyllet i klassisk noir-stil og med en indlejret fortælling om en familie i fare. Og det skal siges, at det er blevet en rigtig lækkerbisken for øjnene, men historien er desværre ufærdig, usammenhængende og famlende.

Edward (Gyllenhaal) har skrevet en oprørende roman om en familie, der bliver chikaneret og mishandlet i en udørk i Texas. Manuskriptet sender han til sin ekskone, Susan (Adams), der bliver tydeligt oprørt.

Hele pointen er, at fiktion og virkelighed sovses sammen i en sådan grad, at vi som seere efterhånden ikke kan skelne, hvad der er hvad. Det, vi ved, er at bruddet mellem Susan og Edward både var grimt og på mange måder et uafsluttet kapitel, idet hun tilsyneladende gik efter det sikre valg og satsede på en rig mand i stedet for romantikeren Edward.

Nocturnal Animals er bedst i skildringerne af Edwards fiktionshistorie. Fortællingen om Tony (også Gyllenhaal), hans smukke kone Laura (Fisher) og deres børn er både chokerende og flot filmkunst.

Da forbrydelsen skal opklares, kommer en af vor tids bedste karakterskuespillere, Michael Shannon (Boardwalk Empire), på banen. Samspillet mellem ham og den fortvivlede familiefar er filmens store styrke. Blandt dens svagheder er den ufærdige narrativ og en række utroværdige hændelser, der ikke hænger sammen.

Annonce

Gyllenhaal imponerer – som sædvanlig – i sin dobbeltrolle og formår med simpel mimik at udtrykke et bredt følelsesregister. Amy Adams, der normalt er en solid skuespiller, har det tydeligvis svært med sin karakter, der virker kunstigt kølig og fjern. Og “kunstig” er desværre et ord, der passer til filmen som helhed. Tre stjerner.

Hvis selve filmen ikke fortjener topkarakter, så stråler billedkvaliteten i den grad med superb farvegengivelse, skarphed og dybde. Trods mange mørke scener er kvaliteten i top gennem hele filmen. Lydsporet (DTS-MA 5.1) imponerer også. Desværre får vi kun tre tynde features som bonus.