anmeldelse: Ocean’s 8

De tre Ocean’s Eleven-film med George Clooney og Brad Pitt i hovedrollerne som elegante svindlere, der tømmer kasinoer i Las Vegas, blev alle store succeser og kørte i høj grad på de ledende hovedrolleindehaveres charme og deres indbyrdes dialog.

I “pigeversionen” er vi flyttet fra glamourøse Las Vegas til Manhattans skyskraberjungle. Oceans søster, Debbie (Bullock), lukkes ud efter fem år i spjældet og går straks i gang med smårapserier og bedrageri – men hun har langt større ambitioner: At stjæle de franske kronjuveler.

I forbindelse med en specialudstilling på The Met får Debbie og partner-in-crime Lou (Blanchett) hjælp af seks medsøstre til at stjæle diamantsmykket Le Toussaint. Den “unikke” plan er, at Helena Bonham Carter skal klæde Anne Hathaway ud, mens Rihanna hacker systemet – i ren Olsenbanden-stil …

Indimellem gnægger vi lidt i sofakrogen, men det er langtfra lige så friskt og innovativt som Clooney og Pitt-filmene. En fuldstændig middelmådig svindlerfilm med gode skuespillere, som desværre aldrig får mulighed for at stråle (med undtagelse af en herligt karikeret Hathaway), samt en halvhjertet manuskript og et plot, der ikke formår til at engagere nævneværdigt. Tre stjerner.

Lydsporet imponerer i en lidt lydfattig film, mens billedkvaliteten mangler den sidste smule skarphed for at fortjene topkarakter for en 4K-udgivelse. Helt okay bonusmateriale med udeladte scener, trailere og to korte features.