annonce

Pan 3D

Blu-ray anmeldelse

Forsøget på at lave en “moderne”, rocket version af klassikeren Peter Pan ender i et outreret og ufokuseret kaos.

(Foto: Producent)
annonce

Med en blanding af Mad Max, Indiana Jones og A Knights Tale forsøger instruktør Joe Wright at blæse spektakulært liv i klassikeren Peter Pan – øjensynligt for at det aldrende eventyr skal fange nutidens unge. Lykkes det? Nej.

Vi får historien om den unge børnehjemsdreng Peter, før han blev Peter Pan i Neverland. Alle drengene på børnehjemmet bliver kidnappet af den onde Kaptajn Sortskæg (Jackman) og flyves til det mytiske drømmeland Neverland, hvor drenge aldrig bliver voksne – troede vi. Men i denne version bliver de fragtet dertil for at knokle i dybe miner i søgen efter alfestøv, der kan holde Sortskæg ung.

Efter en prangende åbning daler spændingskurven – og interessen – minut for minut. Vi ved ikke, om både manuskriptforfatter og instruktør gik rundt i en konstant LSD-rus under produktionen, men man skulle tro det, for her smøres der tykt på uden mål og med, og den ene mere farverige og vulgære scene efter den anden. Vi har set scener fra Fear and Loathing in Las Vegas, der var roligere og mere logiske end Pan! Ikke mindst springer en pyntesyg og hyperteatralsk Hugh Jackman i øjnene.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Hvis historien mangler fokus og et godt plot, så er skuespillerpræstationerne (med en enkelt undtagelse) heller ikke noget at prale af. Jackman overspiller i pinlig grad, mens Garrett Hedlund fremstår som en bleg og sært karikeret Indiana Jones, både i dialog og gestik. Også Pan selv, den unge Levi Miller, er for teatralsk, men vi lod os dog imponere af Rooney Mara som en farvestrålende Tiger Lily.

Pan er fascinerende outreret og kaotisk snarere end god, men har trods alt en vis underholdningsværdi, så vi uddeler tre tynde stjerner.

PAN PAN PAN PAN PAN
<
>
(Foto: Producent)

Det heftige surround-spor (Dolby TrueHD 7.1) imponerer med sin fylde og præcision. Billedkvaliteten skal man heller ikke kimse af, og 3D giver i hvert fald billedet noget af den dybde, som selve filmen savner. Derimod er bonusmaterialet fattigt med kun et kommentarspor og fire meget korte minidokumentarer.

annonce
annonce
  • Release: 29. februar 2016
  • Instruktion: Joe Wright
  • Med: Hugh Jackman, Levi Miller, Garrett Hedlund, Rooney Mara, Adeel Akhtar
  • Genre: Eventyr
  • Land: USA
  • År: 2015
  • Tid: 01:51 timer

Film
Ekstra
Lyd
Billede
Har du noget at tilføje?
Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

Læs også

Pavelig underholdning

Storspil fra veteranskuespillere gør The Two Popes til en særdeles fornøjelig og fascinerende filmaften.

Topliderlige teenagere

Hormonerne løber stadig løbsk hos de charmerende teenagere på gymnasiet i Moordale.

The Boss’ personlige og selvudleverende triumf

Endnu en gang kører rockkongen Bruce Springsteen sin karriere ud på et sidespor – og sikke et sidespor!

Tarantino-festaften

Quentin Tarantinos hyldest til Hollywoods guldalder er en af hans stærkeste film.

The A-Team på speed

Hvad får man, hvis man giver adrenalin-junkien Michael Bay et ubegrænset budget og frie tøjler? En af alle tiders dummeste og mest rutsjebane-actionmættede film.

Bliver der sex til jul?

Før jul lyver Johanne sig til en fiktiv kæreste – nu har hun 24 dage til at skaffe en.

Die Motherfucker!

To gange har Gerard Butler reddet præsidenten – denne gang skal han redde sig selv.

Woody takker af

24 år efter deres banebrydende debutfilm takker Toy Story-banden af med en solid, men temmelig overflødig firer.

Teknisk brillant

Afslutningen på den episke Star Wars-saga indfrier desværre ikke de store forventninger.

Adrenalinjunkier

De to muskelmænd fra Fast & Furious-serien har fået deres eget spinoff, uden at vi hæver champagneglasset af den grund.