: Passengers

Norske Morten Tyldum blev opdaget af Hollywood efter filmatiseringen af Jo Nesbøs Headhunterne. The Imitation Game gav ham et internationalt gennembrud som instruktør og anerkendende nik fra Oscar-akademiet, og med Passengers på CV’et burde han ikke have problemer med at få nye store filmopgaver.

ENSOM MAJESTÆT

I en ikke alt for fjern fremtid er vi om bord i det imponerende intergalaktiske rumskib Avalon på dets færd gennem rummet. Avalon er ikke et mørkt, trangt, beskidt og klaustrofobisk fartøj som i Alien, men et luksusskib med migranter, der søger en ny fremtid på den paradisiske planet Homestead II.

Det hypermoderne og meget rummelige rumskib med alle faciliteter om bord bærer en last af 5.000 passagerer og 250 besætningsmedlemmer på sin 120 (!) år lange rejse til den nye verden. Eventyrere og kolonister, der søger ud – ikke fordi Jorden er ved at gå under, men fordi de drømmer om en ny fremtid.

Både besætning og passagerer ligger i dyb, kunstig dvale på den lange rejse og skal efter planen ikke vækkes før fire måneder inden ankomsten, men en voldsom kollision med en stor asteroide laver ravage i teknikken og vækker en af passagererne, ingeniøren Jim Preston (Pratt), 90 år før den planlagte ankomst.

Det varer lidt, før Jim forstår, at han er den eneste, der er vågen, og at han er vågnet alt for tidligt, men da den barske sandhed går op for ham, føler han sig nærmest som Robinson Crusoe – strandet i intetheden uden mulighed for at kommunikere med omverdenen. I modsætning til Crusoe behøver Jim dog ikke at tale med en papegøje, men finder selskab i robotten Arthur (en herlig Michael Sheen).

Jim bliver først mere og mere desperat og synker dernæst hen i apati, indtil han finder ud af, hvordan han kan vække en af de andre passagerer. Han forelsker sig i den smukke Aurora (Lawrence) og fører fiktive samtaler med hende, mens de moralske kvaler er ved at gøre ham vanvittig. Skal han vække hende for at få selskab? Noget, der ville betyde den visse død for hende om bord på rumskibet.

MENNESKELIGT DRAMA

Passengers er et drama, der udspiller sig i tre tydelige akter. Første akt stiller eksistentielle spørgsmål og tynger Jim med moralske kvaler i hans ensomhed. Anden akt, efter at Aurora er vækket (men ikke klar over årsagen), handler om det nye venskab og den spirende forelskelse, mens tredje og sidste akt foregår, da skibet er ved at havarere, samtidig med at forholdet mellem Jim og Aurora er gået i stykker. Fokus skifter fra livsmuligheder til svindende overlevelseschancer.

Filmen er helt klart bedst i første og anden akt, mens tredje akt er mere som en ordinær action-thriller med et kapløb mod tiden. Det er det mellemmenneskelige aspekt, og hvordan to fremmede reagerer på og agerer i disse ekstraordinære omstændigheder, der løfter Passengers til en stor filmoplevelse.

Desværre skæmmes manuskriptet – som det efter sigende tog Jon Spaihts mere end ti år at fuldføre! – af alt for mange åbenlyse huller og letkøbte løsninger. Det er f.eks. helt utroværdigt, hvad én ingeniør kan udrette med hensyn til at reparere et gigantisk rumskib.

VISUEL NYDELSE

Oscar-akademiet belønnede Passengers med to nomineringer – en for filmens soundtrack og en for dens production design. Selv om den ikke vandt, er nomineringen for production design yderst fortjent, for det er små to timers visuelt festfyrværkeri, vi oplever.

Fra alle de lækre, gennemtænkte detaljer i det fashionable rumskib (der indimellem minder om det i Kubrick-klassikeren Rumrejsen år 2001) over dets særprægede ydre til blændende stjerner, planeter og galakser i baggrunden. Et af højdepunkterne indtræffer, da tyngdekraften bliver ophævet, og bassinvandet får sig en flyvetur.

STAR POWER

Chris Pratt må have fået smag for science fiction efter Guardians of the Galaxy, og han klarer overgangen fra småfræk, skødesløs antihelt i letbenet komedie til tungt menneskeligt drama overraskende godt.

I alt væsentligt bæres filmen af Pratt og Lawrence, og samspillet mellem dem er der ikke meget at udsætte på: To af Hollywoods største stjerner leverer varen, idet romancen (med en eksplosiv hemmelighed) udvikler sig.

Når det er sagt, så er det Lawrence, der er karakterskuespilleren af de to. Hun har tydeligvis et meget større følelsesregister at spille på og leverer en imponerende præstation som den komplekse Aurora, der gennemgår et væld af følelsesmæssige udfordringer – fra himmel til helvede.

Passengers er en usædvanlig flot film med et spændende plot, der desværre ikke udnyttes til fulde. Faktisk har filmen indimellem lidt for meget fokus på romancen frem for de store spørgsmål, der rejses, i og med at Jim og Aurora i praksis er de to eneste mennesker i verden. Men alt i alt byder filmen både på fascinerende menneskeligt drama, spænding og action – krydret med et strejf af filosofi. Fem stjerner.

REFERENCEFILM

4K-udgivelsen yder den spektakulære film fuld retfærdighed. Passengers har mange mørke scener iblandet lysende detaljer, der funkler med strålende skarphed og dybde. Det komplekse surround-spor (Dolby Atmos) placerer os i begivenhedernes centrum og er også til topkarakter: Særdeles detaljeret med masser af smæld i dybbassen og et fortræffeligt dialogspor. Teknisk en klar referencefilm!

Bonusmaterialet byder på udeladte og udvidede scener, trailere og tre korte features, der handler om filmens special effects, rumskibet og castingen, samt et interview med Pratt.