Anmeldelse: Pirates of The Caribbean: Salazar’s Revenge 3D

Den norske succesduo Joachim Rønning og Espen Sandberg (Max Manus, Kon-Tiki) stod foran deres største opgave, da de i maj 2013 fik jobbet som instruktører på gigantprojektet Pirates of the Caribbean 5.

Med et budget på vanvittige 230 millioner dollars – skåret ned fra oprindelig 250 millioner – var der et stort forventningspres på duoen. I gennemsnit har de fem film omsat for 905 millioner (stadig dollars); med andre ord burde der være rigeligt med penge på kontoen til endnu mere eyeliner til Johnny Depp i næste film.

Og apropos næste film: For vores skyld kan de godt lukke franchisen nu – den begynder i for høj grad at minde om en irriterende, mølædte tante, som man ikke kan slippe af med. Det største problem er, at det efterhånden er blevet noget nær umuligt at skelne den ene film fra den anden; hertil er plots og handlingsmønstre alt for ens og formelorienterede.

Denne gang er det den über-slemme (og lettere fordærvede) kaptajn Salazar (Bardem), der vil Jack Sparrow (Depp) til livs. For at stoppe ham – og samtidig bryde alle havets forbandelser, så Will Turner (Bloom), der er far til Henry Turner (Thwaites), kan slippe fri af sit undersøiske fængsel – må de finde Poseidons trefork. Ud over Henry får Jack følgeskab af den fyrrige, handlekraftige Carina Smyth (Scodelario).

Filmens special effects er enestående og imponerer stort. Alle de døde pirater ser virkelig flotte ud, og det samme må siges om de utrolige undervandsscener. Flere enkeltscener er også underholdende, bl.a. en meget morsom henrettelsesscene.

Men når det gælder selve handlingen, er der ikke tænkt én eneste ny tanke i forhold til de foregående fire film – det er som at se en genudsendelse, bortset fra at en del af hovedpersonerne er skiftet ud. Selv Johny Depp virker, som om han kører på rutinen som den excentriske pirat. Hvor han plejede at være sjov og satirisk, fremstår han i Salazar’s Revenge nærmest kunstig og uengageret.

Det mest positive er, at Geoffrey Rush har en større rolle denne gang – mere af ham og mindre af Depp, tak – samt nye manuskriptforfattere, der kan tilføre franchisen noget nyt, hvis den fortsat skal en berettigelse. Femte omgang er ét langt middelmådigt og overflødigt gab. Tre stjerner.

Billedkvaliteten er der ikke meget at udsætte på i standardversionen, men i 3D-versionen er der MEGET crosstalk og uskarphed, især i mørke scener. Det heftige, komplekse lydspor (DTS-MA 7.1) byder på fortræffelig detaljeret surround-lyd og samtidig masser af punch. Bonusmaterialet giver os en god og omfattende bag-om-filmen samt bloopers og udeladte scener.