: Pixels 3D

Hvorfor floppede Pixels i biografen? Sandsynligvis fordi nutidens publikum ikke har noget forhold til Pac-Man og Donkey Kong. Hvis man ikke har de gamle “helte” som nostalgisk reference, vil denne film nok sige én lige så lidt, som manuskriptet har at byde på!

Da Jorden invaderes af rumvæsner, der optræder som figurer fra computerspillenes barndom, er der kun én gruppe, der kan stoppe dem: Arkadespilsnørder fra 1980’erne! Derfor kastes taberne Adam Sandler, Josh Gad og Peter Dinklage (Game of Thrones) ind i arenaen i en katastrofefilm, der er mere katastrofal end underholdende.

Handlingen er rodet, personerne platte og irriterende, og dialogerne som regel pinligt kiksede og langhårede. Filmen er også alt for lang. Det, der redder Pixels fra den totale undergang, er at det indimellem er ganske sjovt at se, hvad folkene bag har fundet på af originale gags og scener med de gamle spilfigurer. Desuden er filmen som skabt til 3D-mediet. Når gigantiske svampe, rumskibe og brændende tønder springer ud af skærmen, sidder vi ligefrem og dukker os i sofaen.

Som film er Pixels alt for anmassende og substansløs, men fordi vi trods alt trækker på smilebåndet undervejs, strækker vi os så langt som til tre meget tynde stjerner.

Et fint mikset surround-spor og et særdeles fornøjelig billedkvalitet med strålende 3D-effekter gør filmen til en større oplevelse, end den egentlig er. Som bonus får vi nogle minidokumentarer, en musikvideo og en række stillbilleder.