Anmeldelse: Poker Face, 1. sæson

Blandt Netflix’s største succeser finder vi Rian Johnsons Knives Out-film.

Den kombinerede forfatter og instruktør har nu videreført den lunefulde essens fra de finurlige krimimysterier, med Daniel Craig i storform som en utraditionel privatdetektiv, til retro-krimikomedieserien Poker Face.

Vi befinder os i vor tids USA, men med en distinkt smag af klassiske retro-krimiserier, à la Columbo og Murder, She Wrote, hvor et separat mordmysterium skal løses i hvert afsnit.

 

Vores hovedperson er den lidt søvnige kasinoservitrice Charlie Cale (Natasha Lyonne, Orange is the New Black). I årevis har Charlie arbejdet på den suspekte Frost-families kasinogulv, forvist af familieoverhovedet på grund af mistanke om beskidt pokerspil. Men Charlie snød ikke; hun har bare en gudsbenådet evne til at vide, hvornår folk lyver.

Idet familiens næste generation, krybet Sterling Frost Jr. (en dejligt kynisk, selvcentreret Adrien Brody), træder ind i rollen som boss på Vegas casino, ser han sit snit til at udnytte Charlies unikke evner, og bruger hende til at flå en af ​​kasinoets største kunder – men så kommer der noget/nogen i vejen…

Planen går ad helvede til, og Charlie må flygte hovedkulds ud af huset, byen, staten, og slette alle spor af sig selv. I løbet af sin nye tilværelse på landevejene i de amerikanske sydstater, støder hun på den ene mærkelige personage efter den anden, og hvor end hun vandrer, følger døden i hendes fodspor.

Johnson har skrevet et usædvanligt legende og underholdende manuskript, krydret med mordmysterier af den lidt mere excentriske variant – altid med et drilsk glimt i øjet. Her er der ingen indviklede mafiamordere og finansmagnater, der beordrer drabet på deres konkurrenter/fjender, men almindelige mennesker, der (mere eller mindre) ubevidst vælger mord som den eneste udvej.

Seriens røde tråd er også dens stærkeste kort – en lidt sur, fraværende, usubtil og øldrikkende kvinde, Charlie. En midaldrende kvinde, som har hjertet på rette sted, og kan spotte en løgn syv kilometer væk. Helt genialt portrætteret af charmebomben Lyonne, der med sin nonchalante laissez faire holdning til både livet generelt og begivenhederne omkring hende, udstråler en stoisk ro akkompagneret af sin pragtfuldt rustne stemme.

Hun har en unik evne til at skabe kontakt til alle hun møder, er jovial, imødekommende og omgængelig. Men bag den lidt forvirrede, rodede facade gemmer sig et skarpt intellekt og et moralsk kompas i skønneste orden.

Pressen har fået adgang til de første fire (ud af ti) afsnit, og ikke alle sidder lige godt, eller virker lige gennemarbejdede. Når det er sagt, så bliver vi imidlertid begejstret båret med, da Charlie afslører korrupte hotelmoguler, faldne, desillusionerede rockstjerner (Chlöe Sevigny som klassisk “Sevigny”), mislykkede småbydrenge, bitre over livet; eller et vidunderligt brødrepar i Texas, som pludselig må konfrontere en uoverstigelig konflikt, da den ene bror indser, at han har været en dyremorder hele sit liv (de driver den lokale grillbistro), og konverterer til vegetarisme.

Johnson har begået et varieret manuskript, ganske vist over samme læst som i 1. sæson, men med et ejendommeligt farverigt persongalleri, i changerende outreret form. På trods af deres idiosynkrasier er der absolut elementer, som seerne kan genkende og dermed identificere sig med.

Derudover har Johnson været dygtig til at skrive (oftest i små underordnede klausuler) anekdoter om det betændte politiske klima i USA; her blandt andet personificeret med en højreorienteret, “fascistisk” hund. Herligt!

Hver episode åbner med mordet, før det så afsløres, hvordan Charlie også blev involveret i denne hændelse. Derudover må hun konstant kigge sig selv over skulderen efter Frost-familiens lejemorder (Benjamin Bratt). Ikke alle plottrådene er lige indviklede og komplekse, men der kompenseres for dette via det ejendommelige persongalleri, krydret med masser af subtil ironi.

Poker Face er blevet en lidt corny serie, som samtidig er en elegant hyldest til 1970’ernes klassiske krimiserier og aktuel sort humor – og senere i sæsonen stifter vi bekendtskab med blandt andre Ellen Barkin, Joseph Gordon-Levitt, Ron Perlman og Nick Nolte – så har vi bestemt noget at se frem til. 5 stjerner.

Sæsonpremieren bliver den 15. september på SkyShowtime, hvor de to første afsnit udkommer.