I sit afsluttende kapitel har Adam Prices moderne vinkling af nordisk mytologi virkelig fundet sin form.

Ragnarok henfører os til den lille norske, fiktive industriby Edda (egentlig Odda), hvor hele det gennemkorrupte lokalsamfund er fuldstændig domineret af den magtfulde Jutul-familie, der ejer virksomheden/forureningsmonsteret Jutul AS.

Netflix-serien har fået blandet kritik, men har alligevel været en ubestridt seersucces. Sidste sommer befandt vi os på en hyggelig udendørs restaurant i Prag, den maleriske hovedstad i Tjekkiet, da vores unge tjener hørte, at vi var fra Norge. Straks begyndte hun entusiastisk at fortælle os om sin yndlingsserie, Ragnarok, og hvor meget hun ønskede at besøge det eksotiske fjordland.

Denne anekdote fortæller noget om den store indflydelse og enorme rækkevidde, streaminggiganten har givet lokale produktioner; i løbet af det sidste årti har sådanne serier fået en enestående mulighed for at nå ud til et globalt publikum.

For de fleste af os er den venlige Adam Price mest kendt som den ene halvdel af de hyggelige og madglade værter i “Spise med Price“. Men multikunstneren har mange andre projekter i gang, herunder som TV-producent og serieskaber. Sammen med Emilie L. Kaae har den muntre dansker skrevet manuskriptet til den norsk-danske serie om nordisk mytologi i moderne indpakning.

Gennem to sæsoner har vi været vidner til, at nogle af byens unge har en særlig forbindelse til de gamle guder fra den nordiske mytologi. Nu er de nødt til at vokse op, styre deres kræfter og tage en endelig konfrontation med jætterne i Jutul-familien.

Hen mod slutningen af den forrige sæson indgik Magne/Tor (David Stakston) en fredsaftale med Gudernes ærkefjender, hvor han lovede at lægge hammeren på hylden, i bytte for at jætterne lovede ikke at slå hans halvbror, Lauritz/Loke (Jonas Strand Gravli, 22 July), ihjel.

Men den unge, frustrerede og let forvildede Magne lader Tors hammer gå sig til hovedet – og eskalerer dermed den uundgåelige konflikt mellem Guderne og jætterne.

Og Magne er bestemt ikke den eneste af de hormonelle unge, der er på afveje. Iman/Frøya satser på en karriere som reality-stjerne, Laurits/Loke vil spille dobbeltspil, med en fod i begge lejre, og jætterne udkæmper en intern magtkamp efter deres fars brutale død. Da vi genforenes med den excentriske familie, er Saxa (Theresa Frostad Eggesbø) nu familiens personlige træl, mens Fjor (Herman Tømmeraas) giver den som prangende industrikonge.

Den fornøjelige, men smånaive, mor til Magne og Laurits (en fortrinlig Henriette Steenstrup, Pørni) har desværre en mere tilbagetrukket rolle i slutsæsonen. Turid har mere end nok at gøre med at planlægge sit bryllup. Den eneste, der (tilsyneladende) stadig har fødderne solidt plantet på jorden og kan banke fornuft ind i ungdommen på afveje, er Wotan. En smule beruset, marihuana-rygende, 2023-version af Odin, i skikkelse af filmlegenden Bjørn Sundquist. Men kan han få dem ført på rette spor, før det er for sent?

Ragnarok er en mærkelig serie; den har ofte en noget “langhåret” dialog, og balancerer skrøbeligt på kanten mellem ufrivillig parodisk og ironisk-dramatisk. I tredje sæson fungerer denne balance bedre end før. Men selv når dét er sagt, så havde vi gerne ønsket os en skarpere dialog fra Price, samt en lidt mere elegant og subtil dramaturgi.

Hvor HBO-serien Beforeigners fik absurd komik ud af vikinger, der blev transporteret til vores tid, har Netflix ligeledes placeret vores gamle nordiske guder i det moderne Norge, omgivet af aktuelle emner som miljøkrise, overforbrug og tidløse teenage- og opvækstproblemer.

Serien er ikke det mindste selvhøjtidelig, og drager fordel af sin strålende charme i mødet mellem gammel gudetro og moderne opvækstdrama. Ikke alene har historien udviklet sig til noget mere modent; også de relativt uerfarne skuespillere har fået nogle år på bagen, og virker nu langt mere selvsikre og erfarne end i første sæson. Stakston er stadig en smule stiv og teatralsk, men fungerer godt som en usikker teenager midt i en brydningstid. Men det er Gravli, der trækker det hele sammen.

Selvom Gravli har fået den mest spændende og noget outrerede rolle (med sin absurde forbindelse til Midgårdsormen), så er måden, han portrætterer den komplekse teenager på, imponerende!

Ragnarok er en smule corny, men på en cool, ungdommelig måde. Vi forstår godt, hvorfor den appellerer til et globalt, ungt publikum. Så lad os tilgive den lidt pompøse og let uafklarede afslutningsepisode. Vi kan i hvert fald konkludere, at selv teenagere, der søger fodfæste, til sidst indtræder i de voksnes rækker.

4 stjerner til denne originale og særligt norske ungdomsserie.

Den tredje og afsluttende sæson af Ragnarok har premiere på Netflix den 24. august, hvor hele sæsonen udgives. Anmeldelsen er baseret på alle episoder.