Anmeldelse: Ratched, 1. sæson

Hvem har ikke prøvet at vågne op gennemblødt af sved en mørk og stormfuld nat, plaget af et forfærdeligt mareridt om Nurse Ratched?

Arven efter ‘Gøgereden’

Ikke? Ringer det ikke nogen klokker, siger du? Oversygeplejerske Mildred Ratched er ellers en af de mest ikoniske figurer i filmhistorien. Den iskolde, kyniske og sadistiske sygeplejerske gjorde alt, hvad hun kunne, for at forsure livet for den småtossede R.P. McMurphy (legendariske Jack Nicholson) i Milos Formans ‘Gøgereden’.

McMurphy erklærede sig sindssyg for at slippe for fængsel, men havde ingen idé om, hvad der ventede ham bag de golde mure i Oregon, hvor Mildred Ratched sad på magten.

Den nye Netflix-serie Ratched giver os historien om “Sygeplejersken fra Helvede”. Ryan Murphy (‘American Horror Story’) og Ian Brennan står bag serien, der fortæller om Nurse Ratched, før hun ankommer til sindssygehospitalet i Oregon.

 

Velkommen til Deres behandling!

Lige efter krigen, i 1947, følger vi Mildred Ratched (Paulson), da hun søger job på en psykiatrisk behandlingsinstitution i det nordlige Californien. Sanatoriet drives af den dedikerede dr. Hanover (Briones), en mand med en broget fortid.

Delvis finansieret af staten laver Hanover og hans dedikerede stab banebrydende arbejde inden for psykiatrisk behandling, bl.a. af homofili og skizofreni, og Hanover gør sine hoser grønne hos guvernør Wilburn (D’Onofrio), der står foran nyvalg.

De “banebrydende” behandlingsmetoder, teamet benytter – bl.a. eksperimenter på mennesker og det hvide snit på lokalbedøvede – er (heldigvis!) ikke noget, man finder i sundhedsvæsnet i dag.

I kælderen har de en seriemorder indespærret til observation, og den manipulerende Ratched har sine egne, helt private grunde til at søge job på institutionen. Og målet – at få jobbet og dernæst de facto kontrol over institutionen – helliger alle midler …

Ødelagt barndom

Med elegance, snuhed, sexet kvindelist og et smil om munden formår Ratched at indsmigre sig hos Hannover – og ender hurtigt i konflikt med den strikse oversygeplejerske Betsy (Davis).

Mildred Ratched er en meget privat person, men verdensvant nok til at charmere sig frem og opad i livet. I sin mentale bagage bærer hun på en barndom med vantrivsel og psykisk og fysisk misbrug – noget, der har formet og skadet hende.

Hendes nystrøgne, pertentlige udseende skjuler en anden, mere mørk personlighed. Udadtil fremstår hun som en stærk kvinde med gode talegaver i fuld kontrol, men alene i nattemørket kommer dæmonerne frem.

Når hendes egen position eller de mennesker, hun bryder sig om, bliver truet, er hun villig til – iskoldt, kynisk og totalt blottet for empati – at gøre, hvad der skal til.

Uhyggelig stemning

Den teknisk fuldstændig superbe serie har en underliggende snigende, uhyggelig stemning.

‘Ratched’ genskaber 1940’ernes USA på forbilledlig vis. Detaljerigdommen og rekvisitterne sidder lige i øjet, mens samfundsordenen er præget af hvidt overherredømme og et værdisyn, hvor eliten ser ned på alt og alle, der er anderledes.

Den livlige amerikanske efterkrigstid med munter populærmusik, klare farver, store, skinnende biler og kvinder i struttende kjoler med knaldrød læbestift står i skarp kontrast til den bizarre handling.

På overfladen er det meste rosenrødt med solskin og lækre pastelfarver, men de fleste af personerne har en skjult dagsorden og en fortid, som de prøver at skjule efter bedste evne. Dér sidder vi så og tripper, mens vi venter på, at det hele skal eksplodere …

Alligevel er serien ikke fri for forløsende skæv, sort og lejlighedsvis makaber humor, iblandet slående understatements. Sidehistorien fokuserer på den glamourøse diva Leonore Osgood (Sharon Stone i topform), der har en høne eller to at plukke med Hannover.

Den excentriske Osgood er superrig og bor på et gyseligt opstyltet gods med en stor tjenerstab og en handicappet søn. Af grunde, som vi ikke vil komme ind på her, hyrer divaen, der ikke er vant til at blive modsagt, privatdetektiven Wainwright (Corey “House of Cards” Stoll) til at få skovlen under Hannover.

Samtidig skaber et nyforelsket par nogle uforglemmelige scener i en episode, der nærmest genopliver magien og den erotisk ladede stemning fra ‘Bonnie & Clyde’.

Stjernehold

Stjerneholdet af skuespillere – som ud over Paulson og Stone bl.a. består af Cynthia “Sex and the City” Nixon, Finn Wittrock, Charlie Carver, den yndige Alice Englert, Amanda Plummer og Rosanna Arquette – er gennemgående fremragende. Den lækre scenografi er som taget ud af en Stanley Kubrick-film, og den uhyggelige atmosfære er til at tage og føle på.

Vincent D’Onofrio er herlig som mandchauvinistisk, sexistisk guvernør. En skamløs politiker, der er villig til ethvert tænkeligt tiltag for at sikre sig genvalg og vinde “folkets” gunst – alt imens han “kærligt” klapper kvinder bagi. Vi formoder, at figuren er inspireret af Donald Trump …

Sharon Stone yder sin bedste præstation siden ‘Casino’ og er en fryd at overvære. Men ‘Ratched’ er og bliver Sarah Paulsons serie. Hun gør den komplekse figur til et menneske af kød og blod – en man ikke kan hade, men både føler afsky og sympati for. Og hun gør det hele så legende let og imponerende subtilt, at man bare må tage hatten af.

Har noget på hjerte

Serien er usædvanlig vellavet, flot filmet og klippet, og balancerer på fremragende vis mellem sadisme, snigende spænding, “gale” videnskabsmænd og et stærkt personligt, menneskeligt drama fra vores nære fortid.

De underliggende temaer er kritik af det manddominerede samfund, stærke, selvstændige kvinder og et menneskesyn, der handler om at acceptere alle, som de er.

‘Ratched’ tegner til at blive en af årets bedste, mest spændende, intelligente og interessante serier – en serie, man bare må binge! Seks soleklare stjerner til dette enestående drama. Vi ser allerede frem til den annoncerede 2. sæson, der kommer næste år.

Hele 1. sæson kan streames på Netflix fra den 18. september.