TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

: RED LIGHTS

Blu-ray anmeldelse

På coveret kan vi læse, at Red Lights skulle være “dette års Sixth Sense”. Det er den så langtfra, men en seværdig film om troen på – og mistro over for – det overnaturlige er det blevet til, med et overraskende A-hold af skuespillere.

Af / 09/04/2013 - 09:50
RED LIGHTS
Tor Aavatsmark

Sigourney Weaver og Cillian Murphy spiller to forskere, som har viet deres liv til at afsløre falske medier og overtro generelt – begge er fast overbevist om, at det eneste sande er det, der kan ses, måles og forklares videnskabeligt. I tredive år har Weaver rejst USA tyndt på sit korstog mod overtro og fanatisme, men nu sættes hele hendes projekt på den ultimative prøve, idet “fidusmageren” over dem alle træder ind i rampelyset.

Simon Silver, i en passende karismatisk Robert De Niros skikkelse, var verdenskendt som healer og synsk frelser – og et oplagt angrebsmål for Weaver. Efter en ulykke og flere vognlæs penge trak han sig tilbage. Da han igen træder frem fra skyggerne, kommer gamle konflikter op til overfladen – og hele Weaver og Murphys karriere sættes på spil.

Instruktør Rodrigo Cortés, der senest har lavet den mesterlige klaustrofobiske thriller Buried, er her kommet på dybt vand og har mistet lidt af jordforbindelsen. For i Red Lights svæver han faretruende mellem drivende gys og pompøse klicheer. En spændende, men overdrevet og ujævn thriller, som kæmper med at finde sin form.

Billedkvaliteten varierer fra glimrende og gnistrende i lyse udendørsscener til langt under godkendt i mørke scener. Lydsporet (dts-HD 5.1) holder dog høj kvalitet. Af ekstramateriale bliver vi spist af med – ingenting!

http://www.youtube.com/watch?v=vatOw6FquzU

Annonce

Karakter
RED LIGHTS

Fakta:

  • Release: 27. februar 2013
  • Instruktion: Rodrigo Cortés
  • Medvirkende: Cillian Murphy, Robert De Niro, Sigourney Weaver, Toby Jones, Elizabeth Olsen, Joely Richardson
  • Genre: Thriller
  • Land: USA
  • År: 2012
  • Tid: 1:49 t.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *