TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

: Reds

Blu-ray anmeldelse

Nyudgivelse af klassikere på Blu-ray giver publikum mulighed for at tage et nærmere kig på gamle og måske glemte kvalitetsfilm. Reds er et særdeles godt eksempel på det og tager os med ind i et stykke interessant amerikansk samfunds- og filmhistorie.

Af / 19/05/2013 - 04:29
Reds
Lorentz Celo

Hollywoods daværende storcharmør Warren Beatty både skrev, instruerede og spillede hovedrollen i denne episke film, som fortæller historien om journalisten og kommunisten John Reed og hans kærlighedsforhold til forfatteren og feministen Louise Bryant (Keaton). Handlingen foregår under første verdenskrig med fagforeningernes opblomstring i USA og den russiske revolution i 1917 som baggrund. Reed danner sit eget kommunistparti, men havner i store vanskeligheder, da han må rejse til Rusland for at få det anerkendt.

Reds er et lidt glemt kapitel i filmhistorien, men vakte stor opsigt, da den efter mange års produktion kom ud i 1981. Filmen blev belønnet med hele 12 Oscar-nomineringer og løb med tre priser, inklusive bedste instruktion til Warren Beatty. Reds er en imponerende produktion med et højst interessant tema og bagtæppe, men den kæmper med at finde en balance mellem kærlighedshistorien og den egentlige fortælling. Alligevel et fascinerende gensyn med en film, som har mange kvaliteter. Fire stjerner.

Gensynet med denne klassiker kunne være præsenteret langt bedre på BD. Der er desværre intet ekstramateriale, og det audiovisuelle imponerer heller ikke.

http://www.youtube.com/watch?v=WjjRDJ039FI

 

Annonce

Karakter
Reds

Fakta:

  • Release: 13. februar 2013
  • Instruktion: Warren Beatty
  • Medvirkende: Warren Beatty, Diane Keaton, Jack Nicholson, Edward Herrmann, Jerzy Kosinski, Paul Sorvino
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 1981
  • Tid: 3:15 t

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *