Anmeldelse: Return of the King – The Fall and Rise of Elvis Presley

For knap to et halvt år siden kunne vi opleve Austin Butler som en ung Elvis i den farverige australske instruktør Baz Luhrmanns fortolkning af rockens konge i Elvis.

Nu har Luhrmann og en række andre musikeksperter stillet sig til rådighed for dokumentaristen Jason Hehir, når han tager os med gennem et af musikhistoriens mest unikke og sagnomspundne comebacks.

Omridset af den historie, der førte til NBC’s sagnomspundne ’68 Comeback Special, er velkendt. Men Hehir afdækker her hele den dramatiske historie, som betød knald eller fald for rockkongens fremtidige musikkarriere.

Den 3. december 1968 kunne amerikanske TV-seere tune ind på NBC og være vidner til Elvis’ genopstandelse. Der var gået hele syv år siden Elvis’ seneste liveoptræden, og efter to år i militæret var det meste af tiden gået med at indspille den ene hjernedøde, letbenede musikalske komedie efter den anden i Hollywood – alt sammen ”elegant” orkestreret af hans grådige, kyniske manager, Tom Parker.

 

Noget helt nyt

Med sin unikke blanding af blues, country, gospel og R&B revolutionerede den hoftevridende knægt fra Tupelo, Mississippi, musikhistorien. Elvis Presley sang praktisk talt de sortes musik, men fremførte den på en helt ny og swingende måde. Rock ‘n roll var født.

Med sine rustikke udgivelser i de legendariske Sun Studios, Memphis, TN (1953-1955), anerkendte radiostationerne, musikpressen og offentligheden hurtigt den nytilkomne. Med udgivelser som That’s All Right, I Love You Because, My Happiness, Blue Moon of Kentucky og Good Rockin’ Tonight mejslede Elvis sit navn med guldskrift ind i musikhistoriebøgerne.

Et par ”chokerende” TV-optrædener senere var han et kendt navn i hele USA; elsket af teenagere og (ofte) afskyet af forældre. Hans åbenlyse sensualitet, hoftevridende liveoptræden og livsbekræftende (djævle)musik delte vandene mellem generationerne.

Da den meget markedsorienterede Tom Parker fik Elvis til at skrive kontrakt med ham som sin diktatoriske manager, var hans karriere beseglet. Efter to år i hæren (1958-’60) var Parker fast overbevist om, at det var indenfor popkulturen, der lå flest penge i Hollywood. Uden kunstnerisk frihed og med hænder og fødder bundet var Presley kontraktligt forpligtet til at indspille den ene film mere hjernedød og tanketom end den næste.

Selvfølgelig var der nogle hæderlige undtagelser (King Creole, Flaming Star), men efterhånden som 60’erne skred frem, blev kvaliteten af filmene (og filmsangene) dårligere og dårligere – og det samme gjorde Presleys humør; han følte sig fanget.

Comeback og nye tider

Samtidig ramte den ”britiske invasion” USA med The Beatles, Rolling Stones og The Animals. Hvordan skulle Elvis genetablere sin musikalske karriere i disse nye tider?

Parker så behovet for en ny, storslået TV-optræden – og NBC blev den foretrukne partner. Men det viste sig, at Parker og Presley havde to diametralt forskellige planer for, hvad showet skulle være. Parker ville have Elvis til at synge en række generiske juleklassikere, mens kongen selv insisterede på at gå tilbage til sine rockede rødder.

Adgang til arkiverne

En af de mest ekstraordinære ting ved netop denne dokumentar er Hehirs tætte samarbejde med ”The Presley Estate”. De har givet ham næsten fuld adgang til arkiverne, både ukendte liveoptagelser og private videoer fra familielivet på Graceland, samt instruktørens dybdegående samtaler med folk, der var til stede sammen med Elvis, og historikere/musikere, der (for det meste) har noget relevant at tilføje til historien.

Gennem Elvis’ egne kommentarer og interviews sættes hans musikalske karriere ind i et større billede, hvor folk som Priscilla Presley, Jerry Schilling, Baz Luhrmann, Bruce Springsteen, Conan O’Brien, Wright Thompson og Darlene Love er med til at belyse og analysere den nedadgående spiral i hans karriere og comeback-showets afgørende rolle.

Her tog han kontrol over sin egen karriere igen og fik den på rette spor. Kongen var genfødt! Som Springsteen så rammende beskriver ’68-showet:

That night, he went where his destiny was leading him. And he met it!

Personligt portræt

I modsætning til mange andre dokumentarer og film om The King (selv Luhrmanns Elvis) bringer denne dokumentar os meget tættere på mennesket Elvis Aaron Presley.

Han var en ofte usikker person, som higede efter personlig anerkendelse og musikalsk status. Penge i sig selv var ikke et mål, men et bevis på, at han var sluppet ud af sin barndoms skræmmende fattigdom og nu levede den amerikanske drøm (fuldt ud).

Men på trods af hans berømthedsstatus og berømte filmkarriere var det, han virkelig ønskede at fylde sit liv med, country-, blues- og gospelsang. Desværre var hans manager mere optaget af at sælge knapper, hatte og prangende Elvis-T-shirts end af at fremme musikalsk frihed. Med ’68 Comeback Special blev hans karriere født på ny, og Elvis blev igen en fremtrædende liveperformer (før han blev overhalet af Vegas …).

En ægte, varm og dybt fascinerende, til tider oprørende dokumentarfilm om et helt unikt musikalsk talent og en milepæl i den moderne musikhistorie. Oven i købet er det menneskelige portræt rigt krydret med sange fra liveoptrædenen i 1968. 5 stjerner.