Der er lagt op til et vildt efterår på streaming-fronten, hvor giganter som Game of Thrones og Ringenes Herre vækkes til live igen.
Prequels
Den 22. august kunne du se det første episke afsnit af den forrygende House of the Dragon, spin-off-serien til Game of Thrones, på HBO Max – nu sender Prime Video den længe ventede, og særdeles overdådige, serie ‘Lord of the Rings – The Rings of Power’ (eller: Ringenes Herre – Magtringene’).
Begge fantasy-serier har det til fælles, at det er forløberserier (såkaldte prequels), som foregår i tiden længe før de handlinger, vi har set hidtil, men hvor vi befinder os i det samme univers med (delvist) de samme karakterer.
I House of the Dragons henviser vi til Westeros ca. 200 år før Daenerys & co. lavede kaos, mens handlingen i Magtens ringe udspiller sig hele 2.000 år før Frodo & co. gik (og gik, og gik…) mod Mordor for at udslette ringen i Lord of the Rings-trilogien.
Alle tiders dyreste!
Der er brugt meget spalteplads til Magtringene inden premieren, hvor hovedfokus har været på seriens gigantiske budget.
Serien er (med stor margin) den dyreste, der nogensinde er produceret. Ifølge The Verge har den første sæson kostet omkring 465 millioner dollar, hvilket svarer til knap 3,5 milliarder kroner. Eller 437.500.000 kroner pr. afsnit!
Til sammenligning var produktionsomkostningerne for sæson 8 af Game of Thrones knap 115 millioner kroner pr. afsnit, og førnævnte House of the Dragon koster i nabolaget af 130-140 millioner kroner pr. afsnit at producere.
Derudover har Amazon punget ud med omkring 1,8 milliarder kroner til Tolkiens efterkommere for tv-rettighederne til (dele af) Ringenes Herre-universet; så det er da godt, at hovedaktionæren har dybe lommer.
Optagelserne er primært foregået i New Zealand, midt under corona-pandemien, og dermed trak optagelserne ud. Men trods de store omkostninger har Amazon allerede lovet, at der kommer flere sæsoner. Op til 5. Serieskaberne er Patrick McKay og John D. Payne.
Visuelt mesterværk!
Et velkendt mundheld siger: “You get what you pay for“.
Og lad os rydde enhver tvivl af vejen med det samme: De spektakulære special effects, der fremvises i serien, er nærmest uden sidestykke i serie-/filmhistorien. Her er det ikke svært at se, hvad den halve milliard pr. afsnit er brugt til.
Vi suges ind i en usædvanligt fascinerende eventyrverden med alfer, hobbitter, orker, troldmænd, drager (!) og trolde. Det hele foregår i et eventyrligt miljø med spændende bygninger og en underverden præsenteret i en utroligt farverig detaljerigdom, varieret, ægte og levende.
Jo vist var de enorme kampscener i Jacksons trilogi banebrydende og fik kæbe til at søge gulv. Men Prime Video har hævet barren yderligere. Vi får blandt andet serveret et kæmpe slag mellem elvere og orker, hvor sværdslag, blodstænk og soldaternes sved er til at tage og føle på.
På et tidspunkt tages vi med på en skibbruden tømmerflåde, midt i havet. Her angribes de skibbrudne af et enormt havuhyre. Det hele er så ægte og flot præsenteret visuelt, at vi sidder på helt ude på kanten af sofaen. Det er langt mere overbevisende end for eksempel havmonstrene fra Pirates of the Caribbean-serien eller norske Kon-Tiki. Derudover er kameraarbejdet unikt, og frygten hos de flygtende nærmest gnistrer i øjnene.
Det gode mod det onde
Historien er baseret på J.R.R. Tolkiens (1892-1973) roman Ringenes Herre, samt seks yderligere historier, der uddyber karaktererne, kulturen og baggrunden.
På tidslinjen befinder vi os før handlingen i Ringenes Herre-trilogien; som var aldeles glimrende filmet af newzealænderen Peter Jackson i perioden 2001-2003. I stedet for en genindspilning af Peter Jacksons velkendte trilogi bliver vi i Magtringene taget med til Midgårds såkaldte anden tidsalder, som i Tolkiens univers ligger flere tusinde år før begivenhederne i bøgerne Hobbitten og Ringenes Herre.
Så er det praktisk, at flere af Tolkiens fantasy-karakterer har et næsten evigt liv, for her (i yngre udgaver) ser vi igen flere af hovedpersonerne fra Ringenes Herre-filmene, primært alfen Galadriel, men også Elrond, Isildur, Kong Gil-galad, Elendil og selvfølgelig ‘Satan selv’, personificeret i den sorte troldmand Sauron. Vi formoder også, at vi får et gensyn med ‘The Stranger’ (Daniel Weyman), som en meget fremtrædende karakter, vi tidligere har mødt…
I klassisk fantasy-stil er historien relativt renskåret, og karaktererne opdelt i to lejre: De onde (repræsenteret af Sauron og hans hær af orker) og de gode (resten af verden, der tager kampen op mod ondskaben).
Elverne har længe kæmpet på menneskehedens side, og efterhånden som serien skrider frem, bruger de deres sidste kræfter på at bekæmpe Sauron & Co.
Elverne arbejder dog også på en storslået plan om at bygge et gigantisk tårn med hjælp fra dværgene (må man sige det længere?); grundlagt over en smelteovn, der skal kunne smelte stort set alt …
Kvindelig frontkæmper
I hovedrollen finder vi alfen Galadriel, som i Ringenes Herre-filmene blev guddommeligt portrætteret af Cate Blanchett i storform. Men den unge (svenskfødte) Morfydd Clark (Saint Maud og His Dark Materials) er bestemt en værdig efterfølger.
Clark er intens i rollen og får den komplekse karakters personlighed frem på forbilledlig vis, uden at det kammer over i tendentiøst overspil.
Forudseende, beslutsom, klog og med stort mod og en følelse af familiepligt drager Galadriel ud på en intens jagt på den onde troldmand Sauron.
Han tog livet af hendes heltemodige bror, men det er nu mange årtier siden, at nogen har set skyggen af ham og orkerne – så alle tror, at faren er forbi, og at freden er kommet for at blive. Men blæses der for tidligt i fredshornet?
Muntert?
I modsætning til de fleste fantasy-fortællinger, som ofte er mørke og dystre, er tingene langt mere muntre i Midgård. Kontrasterne bliver ofte skruet helt op, de ekstravagante kostumer og naturen skriger mod os i en eksplosion af farver – og selv persongalleriet (til mange ‘kommentatorer’ på sociale mediers latterlige irritation) byder på et farverigt fællesskab. Men sådan er Tolkiens bøger vitterligt også, vidunderligt befriet fra den virkelige verden og fri for fortolkning.
Tolkiens univers er nok også i højere grad end Game of Thrones henvendt til et yngre publikum. Desværre er den make up-ansvarlige faldet for fristelsen til at oversminke nogle, især går det ud over harfoot-folket (i slægt med hobbitterne), der ser ud, som om de er udklædt, sminket og iført parykker til en outreret teaterforestilling. Derudover er de gjort udpræget søde, personificeret af den egenrådige Nori (Markella Kavenagh). Også her fornemmer vi kimen til en (fremtidig) kvindelig heltinde.
Men det kammer over. Hobbitterne er faktisk mere irriterende og teatralsk overspillende end søde – tænk Jar Jar Binks fra Star Wars.
En anden, der burde forsøge at tage sin rollekarakter lidt mere afslappet, er Ismael C. Córdova. Hans portrættering af den hærdede kriger Arondir tipper over i parodisk sammenbidthed, barsk og streng i blikket. Arondir er en karakter skabt unikt til serien, og missionen er naturligvis dramaturgisk baseret i at vise ‘ulovlig’ kærlighed mellem en elver og et menneske. Men han opleves ikke ægte.
Flere af scenerne tipper over i det lidt teatralske, og oftest er der børn involveret.
Dialogen er også til tider noget pompøs; men ikke værre, end den er til at leve med. Den afspejler dybest set Tolkiens tekst og ikke mindst højtstående elveres måde at tale på.
Episk
Det er næsten umuligt at bedømme en serie på mere end ni timer, baseret på kun de to første afsnit. Vi antager, at Prime Video ikke har givet pressen adgang til flere episoder på grund af frygt for lækager, men desværre betyder det, at anmeldelsen så bliver noget amputeret.
Seriens bærende kraft er helt klart Galadriel, og her leverer både karakteren og skuespillerinden varen. Hendes rejse og karakterudvikling er noget, vi allerede ser frem til at følge. Men indtil videre mangler serien et mere mangefacetteret og fascinerende persongalleri. Vi savner interessante og mere nuancerede karakterer som Aragorn.
Serien rummer dog bestemt kimen til noget stort og episk, og de to første afsnit er i bund og grund blot en etablering af karaktererne, verdenen og konceptet. Og det er en verden, der ser helt fantastisk ud! 4 stærke stjerner – for de første to episoder.
Anmeldelsen er baseret på de første to (af otte) episoder. Prime Video har bekræftet, at de to første afsnit udkommer på premieredagen den 2. september; så følger en ny episode hver fredag.
PS! For nylig overhalede Disneys streamingtjeneste Netflix som den største af dem alle. I USA er Amazons Prime Video meget stærk, godt hjulpet af et premium-medlemskab, hvor man får streamingtjenesten gratis; mens de her i Norden stadig er en mindre spiller. Vi er ikke i tvivl om, at lanceringen af Magtringene vil løfte Prime Video til nye højder. Spørgsmålet er bare, om Jeff Bezos‘ kæmpe investering på sigt vil vise sig at bære frugt, eller om han rent faktisk ender som “The One to Rule them All”.
Fakta:
- Prime Video
- Release: 2. september 2022
- Instruktion: Wayne Yip
- Medvirkende: Morfydd Clark, Cynthia Addai-Robinson, Robert Aramayo, Owain Arthur, Maxim Baldry, Nazanin Boniadi, Ismael Cruz Córdova, Charles Edwards, Trystan Gravelle, Sir Lenny Henry, Ema Horvath, Markella Kavenagh, Joseph Mawle, Tyroe Muhafidin, Sophia Nomvete, Lloyd Owen, Megan Richards, Dylan Smith, Charlie Vickers, Leon Wadham, Benjamin Walker, Daniel Weyman, Sara Zwangobani
- Genre: Eventyr
- Land: USA
- År: 2022
- Tid: 9:00 t.
- Karakter: 4
Kæft en gang lort – har intet med Tolkien at gøre og er et middelmådigt fantasy-show uden nogen originalitet. Og ja, som anmelderen siger, øj hvor ham den nye elver anstrenger sig forgæves. Ringe! (Høhø).