anmeldelse: Roma

En af vor tids mest spændende instruktører, mexicanske Alfonso Cuarón, står bag fantastiske film som Og din mor, Children of Men og den bedste af Harry Potter-filmene, Fangen fra Azkaban. Ikke verdens mest produktive instruktør, men så meget desto mere visuel og gennemført til fingerspidserne.

Med Roma giver han os sin egen, nærmest selvbiografiske historie fra opvæksten i bydelen Roma i Mexico City i begyndelsen af 1970’erne. Vi møder en velhavende overklassefamilie, der ene og alene holdes sammen på grund af den selvudslettende hushjælp Cleos indsats; en hushjælp (den imponerende debutant Yalitza Aparicio), der er dem åbenlyst underdanig og bliver betragtet som mindreværdig.

Dysfunktionel familie

Faren i huset er læge, men følelsesmæssigt og fysisk fraværende, mens moren (de Tavira) er overset og frustreret, og overlader det meste, der vedrører de fire børn, til hushjælpen. Det er Cleo, de går til for at få mad, hjælp med lektier, råd, trøst og omsorg. Da lægefaren tager skridtet og stikker af med elskerinden, sidder familien chokeret tilbage.

For husmoren og den uengagerede far er hushjælpen – der tilhører en etnisk minoritet – som “luft”, som de begge lader deres frustrationer gå ud over. Hverken moren eller faren forstår, hvordan de skal tackle partneren, men det er vigtigt at holde facaden oppe. Samtidig raser politiske demonstrationer om ejendomsretten i gaderne – det hele glider sobert ind i historien om et samfund i ændring.

Lettere bliver tilværelsen ikke af, at Cleo bliver gravid, mens den flyvske barnefar kategorisk tager afstand fra hende. Fortvivlelsen er ved at lægge sig som et mørkt slør over hende.

Suges ind i handlingen

Filmen har et dvælende tempo, nogle gange lidt for langsomt, men giv den tid, og du vil blive trukket ind i denne meget personlige historie, som tager dig med små 50 år tilbage i tiden, men som afgjort også har aktuel tematik.

Cuarón giver os lange, eftertænksomme scener, hvor han i den grad giver os mulighed for at lære personerne at kende og går i dybden med deres enkle liv og komplicerede levned.

Foto i verdensklasse

Sjældent har vi set en film smukkere fotograferet (og klippet) end Roma. Filmfotografen er ingen ringere end instruktøren selv, som tager os med på en nærmest svævende rejse med langsomme panoreringer, der giver et unikt nærvær.

Vi bliver nærmest en flue på væggen, idet vi “tvinges” til at observere alting, enten lidt (ubehjælpeligt) på afstand eller gennem vinduesruder, fra bag søjler eller foran en fødende mor. Det, der sker for øjnene af os, bliver ubarmhjertigt, ægte og nærværende, hvilket især er fremtrædende i en dramatisk scene på stranden, såvel som under protestmarchen i byen – simpelthen mesterligt.

Norsk indslag

Cirka midtvejs i filmen, da Cleo er til stede ved en stor nytårsfest, og raketterne antænder skoven omkring den storslåede ejendom, træder aftenens maskot pludselig, nærmest absurd, ud af sit kostume; og idet flammerne sluger den tørre skov, og de panikslagne gæster forsøger at slukke dem, istemmer han (Kjartan Halvorsen) “Barndomsminne fra Nordland” – så ukonventionel tillader Cuarón sig at være.

Det er en af de smukkeste og mest subtile film, vi længe har set. Det dvælende tempo og det langsommeligt opbyggede plot gør, at det tager lidt tid, før man kommer ind i filmen, men når man først bliver grebet af den, så holder den fast og suger én ind i sin nærmest episke, men åh så enkle historie om enkeltindividers skæbne. Seks stjerner.

Ingen biografdistribution

Noget af de mest interessante ved udgivelsen af Roma er, at den er produceret af Netflix. Det er i høj grad en kunstfilm, og hvis der ikke længere er plads til den slags film i biografen, så er dette en “interessant” udvikling for cineaster. Hvis den udvikling fortsætter, står Netflix til at blive den førende producent af kvalitetsfilm, mens biografmarkedet fremover er forbeholdt film som Iron Man 19 og lignende – oh rædsel!

Den blev dog vist en enkelt uge i biografen, men kun for at tækkes de rigide, forhistoriske filmfestivalregler, der holder rene streaming-film uden for konkurrence. Nu er den nærmest garanteret en Oscar-nominering.

Med sit detaljeniveau i særklasse fortjener Roma i allerhøjeste grad at blive set på et stort lærred, eventuelt et meget stort tv. Billedkvaliteten er enestående med kontrastniveau, skarphed og detaljer, der afgjort fortjener topkarakter.

Også lydmæssigt leverer Netflix kvalitet i top. Surround-sporet er detaljeret, ægte og med en meget præcis fordeling af lyden. Hør ikke mindst, når bølgerne på dramatisk vis slår ind over den øde strand.

Hvad du end gør, så lov os, at du ikke ser den på mobilen!