anmeldelse: Sex Education, 1. sæson

Michael Sheen og Lizzy Caplan har over fire sæsoner på HBO givet os et indblik i den banebrydende sexforskning, som Masters & Johnson stod for i 1950’ernes og 60’ernes USA. Det er dog ikke utænkeligt, at kliniske forsøg og foredrag om Kinsey-rapporterne er lidt for tørt for den opvoksende generation, men nu kommer Netflix med en mere tidsrigtig “ungdomsversion” af Masters of Sex.

Liderlige 16-årige

Livet for afgangseleverne på gymnasiet i den engelsk by Moordale har sine udfordringer. I bund og grund tror alle, at alle andre har sex hele tiden, og forventnings- og præstationspresset er mildt sagt stift – og nærmer sig det eksplosive.

Nogle af dem horer selvfølgelig mere end andre, og nogle er tydeligvis påvirket af nutidens nemme adgang til porno på alle kanaler, hvor analsex er lige så almindeligt som tungekys. Godt at se, at verden bevæger sig fremad. Hvis Kristeligt Folkeparti kom i Folketinget, ville deres første punkt på dagsordenen sandsynligvis været at forbyde denne “demoraliserende” serie!

https://youtu.be/o308rJlWKUc

Skomagerens børn

Et gammelt ordsprog siger, at skomagerens børn går barfodede, og i Sex Educations tilfælde er “skomageren” samslivsterapeuten og sexologen Jean Milburn (Gillian “X-Files” Anderson). Hendes søn, Otis (Butterfield), går ikke barfodet, men har tydeligvis fået sit mål af seksuelle traumer og mentale barrierer. Den nørdede dreng er selvfølgelig jomfru, lider af overdrevet berøringsangst over for det modsatte køn og kan heller ikke få onanien til at fungere.

Samspillet mellem Anderson og Butterfield er enestående, og det er ofte i deres scener, at dialogerne er varmest, ømmest og sjovest.

Efter en opslidende skilsmisse har Jean svært ved faste forhold og er blevet en ægte man-eater (bl.a. over for svenske Mikael Persbrandt), mens hendes søn nærmest har udviklet en aversion mod sex. Det kulminerer med, at sexologen beslutter sig for at skrive en bog med sin egen seksuelt frustrerede søn som “forskningsobjekt” – en herlig komisk setting.

Da Otis endelig vinder skolens freak Maeves (Mackey) tillid, tager de bestik af sitiationen og kommer på en oplagt forretningsidé: Deres egen tomands sexklinik drevet i skolens nedlagte toilet. Maeve skaffer kunderne og tager sig af det økonomiske, mens Otis er terapeut. Og kunder, dem er der nok af!

Tidløs stil

Både scenografi, tøjstil og karakterer har noget lidt tidløst over sig. Mobiltelefoner er ganske vist til stede, men langtfra så allestedsnærværende, som nutidens ungdom bruger dem. Hvis man fjernede mobilerne og de udfordringer, de medfører, så kunne man forledes til at tro, at vi befandt os i 1980’erne i en af John Hughes’ teenagefilm.

Og hvis man ikke vidste, at det var en britisk serie, kunne man let tro, at den foregik i USA. De unge, tøjstilen og campus med fokus på sport og prom night er alt sammen arketypisk amerikansk. Lidt groft kan man sige, at det, der er tilbage af britisk særpræg, er accenten plus piger med friluftsgebis. Det er sikkert et bevidst valg fra Netflix’ side, for at serien skal appellere til det bredest mulige publikum. Lidt synd, men ud fra et økonomisk synspunkt forståeligt.

Dagsaktuel

Serien tager aktuelle temaer og problematikker op såsom narkosalg på skoler, mobning, alkohol, chikane af homoseksuelle og ikke mindst ulovlig spredning af nøgenbilleder på de sociale medier.

Her rammer serieskaber og manuskriptforfatter Laurie Nunn tidsånden lige i øjet. På disse område taler Sex Education til nutidens unge på deres egne præmisser, og det virker ægte og naturligt, uden antydning af påtaget moralisme eller pegefingermentalitet.

Stereotypt persongalleri

Sex Education er et frisk pust inden for sin genre og har en form, en tone og en jargon, der vil appellere til både det yngre og det lidt ældre publikum. Seriens skabere tager de unge alvorligt, samtidig med at de ikke har nogen problemer med at lave sjov med og grine af deres udfordringer. De unge skuespillere, hvoraf mange er debutanter, leverer imponerende præstationer.

Derfor er det også synd, at personliggalleriet er så traditionelt og stereotypt. Vi har klassens fortabte nørd, som resten af skolen knap nok ved eksisterer; den traditionelle bad boy, der inderst inde bare vil have anerkendelse og omsorg; den über-homoseksuelle, über-blondinen, skolens uudholdelige bitch og skolens freak med farvet hår, netstrømper og ring i næsen, og selvfølgelig en meget farverig familiebaggrund.

I og for sig spændende personer, men her burde man have tænkt lidt mere ud af boksen. Serien har generelt et frisk og originalt manuskript, men plottet bliver indimellem lidt for forudsigeligt. Når det er sagt, så byder den dog også på overraskelser.

Ægte og ærligt

Sex Education er en af de mest brutalt ærlige Netflix-serier, fuldstændig blottet for påtaget moralisme og korrekthed. Den ser ikke sex mellem unge som noget afskyeligt, som samfundet skal bekæmpe, men tager vigtige spørgsmål op, som nutidens ungdom oplever, og formidler dem på en forbandet morsom måde, alt sammen akkompagneret af en stor portion charme.

En serie, som vi selv gerne ville have set for 25 år siden! Vi glæder os allerede til 2. sæson og deler uden tøven fem solide stjerner ud.

Flot teknisk kvalitet fra Netflix, omend farverne er lidt blege og billedet lidt støvet. Hele serien kan streames fra den 11. januar.