: Skuffende alien-gensyn

Roland Emmerich elsker gigantomane big-budget film (Godzilla, The Day After Tomorrow, 2012, 10.000 B.C.). I den forbindelse må Independence Day (1996) have været en våd drøm, der gik i opfyldelse for ham – og det var faktisk en meget underholdende og fornøjelig film. Med mundrappe Will Smith som jagerpilot og Jeff Goldblum som bekymret forsker blev der – med et glimt i øjet – i den grad sparket alien-røv. Men ak, efterfølgeren er langtfra lige så forfriskende, selv om størstedelen af skuespillerne fra etteren er med igen.

Mærkeligt nok præsenteres vi for et 2016, der er langt mere teknologisk avanceret end i virkeligheden, men lad gå, det er “hjernedød” science fiction, vi skal hygge os med, og vores venner fra rummet er tilbage – i et MEGET større rumskib.

Det første, de fremmede gør, er at smadre vores base på Månen. Derefter lægger det gigantiske skib sig som en klam hånd over hele Atlanten (mistænkeligt lig de rumvæsner, der suger sig fast i ansigtet på folk i Aliens) og begynder at bore sig ind i Jordens indre.

Selv om alverdens nationer tilsyneladende har fundet fred med hinanden (halleluja!) efter den traumatiske oplevelse i 1996 og nu allierer sig mod indtrængerne, har de ingen chance for at ramme dem militært. Så endnu en gang må de sætte deres lid til Jeff Goldblum – og til Will Smiths søn.

Dylan Hiller (Usher) er jagerpilot og søn af Will Smiths legendariske karakter, og som partner udi både flyvning og mundhuggeri har han den kæphøje og arrogante Jake Morrison (Hemsworth). Ind fra sidelinjen kommer psykiateren Catherine Marceaux (Gainsbourg) for at tolke rumvæsnernes sprog. Og som om det ikke var nok, kommer den nu tidligere præsident Whitmore (Pullman) igen på banen, tilsyneladende skingrende skør, plus hans datter (Monroe), der søreme er jagerpilot og kæreste med Jake.

Med andre ord er der personer og sidehistorier nok at holde øje med. Fik vi nævnt, at de også får en afrikansk krigsherre (med machete!) med til at bekæmpe rumvæsnerne?

Problemet er, at personerne denne gang (med Goldblum som en hæderlig undtagelse) er fuldstændig endimensionelle papfigurer, som vi overhovedet ikke interesserer os for eller bekymrer os om. Klichéprægede karakterer med en lang række forudsigelige (og slappe) one-liners og en papirtynd historie at fortælle. Desuden er hovedplottet alt for forudsigeligt og mangler både nerve og spændende dramaturgisk udvikling.

Independence Day: Resurgence vil ikke få det til at gibbe i andre end hardcore nostalgikere. Desuden er filmen overraskende kedelig og langtrukken. Vi får selvfølgelig en masse imponerende special effects og nogle heftige actionscener, men det er også det hele. Tre middelmådige stjerner til denne unødvendige film.

Selv om filmen ikke vælter os over ende, så er vi imponeret over den fortræffelige tekniske kvalitet på 4K UHD Blu-ray-disken. Fejlfri billedkvalitet og et herligt – og indholdsrigt – surround-spor (dts-MA 7.1). Bonusmaterialet består af kommentarspor, udeladte scener, bloopers, stillbilleder, et tilbageblik på 1996 og en solid bag-om-filmen. NB! Filmen udkommer også i 3D på almindelig Blu-ray.