: Skuffende retur til Eventyrland

Selveste Tim Burton fik af Disney til opgave at genskabe den excentriske animationsfilm fra 1951, baseret på Lewis Carrolls bøger. For seks år siden fik vi så resultatet – Alice i Eventyrland med levende skuespillere (og en masse CGI) – at se. Afgjort en mere end godkendt film, der fastholdt den sære atmosfære og figurerne fra bøgerne og animationsfilmen, og uddybede historien. Den blev da også en kassesucces – hvilket selvfølgelig borgede for en efterfølger.

Burton takkede nej til toeren, så i instruktørstolen på Alice i Eventyrland: Bag spejlet finder vi James Bobin. Aldrig hørt om ham, siger du? Heller ikke vi! Ikke så mærkeligt, eftersom den eneste spillefilm, han har på CV’et, er Muppets Most Wanted. Men bare rolig, vi skal ikke skyde på instruktøren for denne misere – han har faktisk ageret meget i Burtons ånd. Derimod har vi en stor høne at plukke med Linda Woolverton, som har skrevet dette makværk af et indholds- og meningsløst manuskript.

Les også: Her er alle Disney-film frem til 2020

Foran kameraet finder vi det samme hold som sidst, med den dygtige Mia Wasikowska i hovedrollen som den stærke, egenrådige og feministiske Alice. Nyligt fraskilte Johnny Depp har en fremtrædende rolle som Den Gale Hattemager, ligesom de to dronningesøstre Iracebeth/Den Røde Dronning (Bonham Carter) og Mirana/Den Hvide Dronning (Hathaway) også er med.

<

>

(Foto: Producent)

Wasikowska er igen god som Alice, selv om hun denne gang har væsentlig mindre at spille på. Hathaway er reduceret til en lille birolle, og Bonham Carter spiller sin sædvanlige tossede kvindefigur. Og apropos tosset, så går Depp denne gang desværre alt for langt i sin udpensling af, hvor mentalt f*cked up Hattemagen egentlig er – det tenderer kraftigt imod parodi.

Den eneste, der virkelig imponerer, er Sacha Baron Cohen som Tiden – en infam personage med saftige replikker og det fedeste kostume. Og en figur, der tydeligvis har mere dybde, end vi får at se i filmen.

Fornuftigvis har man denne gang haft skam nok i livet til at skrive, at filmen er “baseret på Lewis Carrolls figurer”, for denne tynde historie har meget lidt med Carrolls historie at gøre. Kort fortalt drejer plottet sig om, at Hattemageren har fået den idé, at hans familie muligvis stadig i live (de blev ellers troet dræbt af dragen Jabberwocky for mange år siden), men ingen tror ham, og han bliver faktisk endnu mere skør og indadvendt end før. Men så vender Alice tilbage til Eventyrland og sværger på at hjælpe Hattemageren. Hvordan? Jo, ved at rejse i tiden!

Alice opsøger Tiden (Baron Cohen) og låner hans praktiske lille tidsmaskine, Kronosfæren – eller rettere: Stjæler den. Og dermed begynder Alices kamp for at redde Hattemagerens familie fra Jabberwockys ild, mens Tiden og Den Røde Dronning jagter hende. Den største udfordring er dog, at hele tidssystemet – og dermed verden – truer med at bryde sammen, hvis ikke Kronosfæren vender hjem.

That’s it! Mere plot har filmen ikke at byde på. Vi kommer aldrig tættere på personerne, ligesom historien heller ikke uddybes eller videreudvikles. Til gengæld får vi en masse lækker CGI med nogle spektakulære scener og lejlighedsvis hæsblæsende action. Men al den kunstige staffage dækker egentlig over, at filmen ikke har nogen historie at fortælle. Den er også rippet for den charme og de fleste af de finurlige figurer, der kendetegner Carrolls bøger om Alice.

Det hele kan koges ned til en moralprædiken om, at man ikke skal lyve, og at familien trods alt er det vigtigste i livet. Fint nok og visuelt blændende, men efter næsten to timer sidder vi tilbage med en følelse af tomhed. Stærkt i tvivl strækker vi os til tre hattebåndstynde stjerner.

Hvis filmen ikke rigtig indfrier, er der til gengæld meget lidt at udsætte på det tekniske. Billedkvaliteten i 3D er generelt fremragende, men med en anelse crosstalk indimellem. Lydsporet (dts-MA 7.1) giver os et herlig præcist og fyldigt surround-miks. Bonusmaterialet byder på en brugbar bag-om-filmen, nogle udeladte scener, kommentarspor, en musikvideo samt nogle minidokumentarer.

Skuffende retur til Eventyrland