Anmeldelse: Sky Rojo, sæson 3

Den energiske, spanske serieskaber Álex Pina vender tilbage med sit afsluttende kapitel om skyggesiderne i det spanske samfund, et samfund hvor 40 procent af mændene indrømmer, at de har købt seksuelle ydelser af prostituerede. 

Heller ikke denne gang sparer han på krudtet når det gælder effekter, krydsklipning, eksplicit vold, nøgenhed og trafficking – det hele garneret med fræk dialog og en heftig dosis kulsort humor. 

De tætte veninder Coral (Verónica Sánchez), Wendy (Lali Espósito) og Gina (Yany Prado) bærer på hver sin tragiske forhistorie med dysfunktionel familiebaggrund, som har ført dem ud i prostitution. Under de sorte vinger af alfons-, bordel- og mafiaboss Romeo (Asier Etxeandia) har de gennem to sæsoner forsøgt at flygte fra hans helvede – og det har været noget af en rejse. 

Da vi forlod trekløveret efter sidste sæson var de lige med nød og næppe sluppet fra deres psykopatiske og brutale forfølgere. Ikke alene var de sluppet væk, men under flugten skød de broderen til Romeos personlige livvagt, Moisés (Miguel Ángel Silvestre), og proppede kufferten med ca. 30 millioner kroner. 

Kvinderne har nu fundet et skjulested i en lille landsby på Almeria-kysten. Her har de startet et lille bageri (hvor de hvidvasker bordelpengene), og bor dør om dør med byens politistation.  

Hvis den kyniske, helt igennem psykopatiske og empatiløse bordelejer Romeo tidligere var fokuseret på at knuse de tre kvinder, er han nu fuldstændig besat – og bruger broderparten af sin tid og ressourcer på at opspore dem.  

I den afsluttende jagt på kvinderne og de stjålne penge hyrer alfonsen en ny psykopatmorder: Darwin (Tiago Correa). Han foretrækker at tage livet af sine ofre på en ‘kunstnerisk’ måde, med så meget ‘ekstravagance’ og smerte påført som muligt.  

Var du vild med de tidligere hæsblæsende og outrerede sæsoner af Sky Rojo, kan du tage det roligt. Tredje og sidste sæson byder på mere af det samme, dog er voldsskruen strammet en tand til.  

 

Pina leverer endnu en gang en fantastisk actionoplevelse, dog med en meget seriøs og særdeles dyster kulisse: Trafficking og kynisk udnyttelse af udsatte unge piger. Det hele (til tider overdrevet) garneret med smarte replikker, seje kvinder, legende action og et gulbrunt filter.  

Når det så er sagt, er der ikke meget fornyelse i serien, den fortsætter i samme spor, og temaerne og karaktererne gentager sig fra de to foregående sæsoner. De nytilkomne, i form af en velhavende kæreste til Gina, en lesbisk bejler til Wendy, samt den rabiate lejemorder Darwin, tilfører serien lidt tiltrængt nyt blod – men løfter den ikke til nye højder; de fungerer mest som staffage.  

Sky Rojos nerve er kvinderne, sammenholdet mellem dem og den iboende trang til at overleve og komme videre på trods af nogle fuldstændigt forfærdelige år i fornedrende fangenskab. En periode med konstant voldelige, pissende og chauvinistiske kunder, som stadig giver dem søvnløse nætter. Et problem, som Coral ‘løser’ ved at bedøve sig med piller …  

Vi får en intens actionscene på havet og nogle absurde dialoger mellem Romeo og hans brogede bande af håndlangere. Enkelte voldsscener bliver unødigt eksplicitte i denne omgang (ja, vi ved godt, at det ikke er en god idé at koge et ‘æg’ i en mikrobølgeovn), hvor vi fornemmer behovet for at overgå sidste sæson. Action til trods – det mest fascinerende stadig det totalt dysfunktionelle ‘forhold’ mellem Coral og Moisés, som psykiatere kunne skrive en bogserie om!  

Alt i alt en værdig afslutning på en lidt ekstraordinær serie, som vi klart vil anbefale; ikke mindst takket være de fremragende skuespillerinder. Og du store verden, hvor er det befriende ikke altid at se en engelsksproget serie. 4 stærke stjerner.  

Anmeldelsen er baseret på hele sæsonen, som havde Netflix-premiere den 13. januar.