: Snowden

Efter at Edward Snowden i 2013 smuglede titusindvis af dokumenter ud – der beviste, at den amerikanske regering masseovervågede sine egne borgere plus både venner og fjender – og overleverede dem til pressen, har verden haft et splittet syn på denne budbringer. Er han en spion og landsforræder, der har svigtet sit land, eller en helt, der burde have Nobels fredspris?

Lad os bare få det sagt med det samme: Der er overhovedet ingen tvivl om, hvilken lejr Oliver Stone tilhører, og som i de fleste af sine film har han en klar politisk dagsorden med Snowden. Men af en Stone-film at være giver han os en relativt neutral fremstilling af Snowden-affæren. Faktisk lidt for neutral i vores øjne.

Den vaskeægte patriot Ed Snowden ønskede allerede i en ung alder at tjene sit land, og som han siger i filmen, var det 9/11, der gjorde, at han forsøgte at blive elitesoldat. Desværre var det så som så med fysikken, og i stedet søgte han ind i efterretningsvæsnet.

Som den bedste på sin årgang fik han job i CIA og blev snart involveret i den omfattende overvågning, der blev indført efter 11. september. En overvågning, der i praksis indebar, at CIA, FBI og NSA kunne læse borgernes e-mails, blogs, Facebook-opdateringer og sms’er, aflytte deres telefoner og få adgang til deres private pc’er – selv om der ikke forelå begrundet mistanke.

Jo længere Snowden var involveret i denne overvågning, jo dårligere smag fik han i munden, indtil han for fire år siden gik til pressen og endte som politisk flygtning i Rusland.

Stone giver os en lejlighedsvis næsten banal, ind-med-skeer forklaring af ulemperne ved at leve i et overvågningssamfund. Indimellem bliver de samtaler, Snowden har – oftest med kæresten Lindsay (Woodley) – lige lovlig naive og overpædagogiske. Hvilket underminerer den dokumentariske illusion. Desuden lægger filmen for meget vægt på forhold mellem Snowden og Lindsay; her burde Stone have været skarpere i klipperummet.

Filmen handler om en af de største udfordringer, vores samfund står over for i dag, hvor man i den gode sags navn hævder, at målet helliger midlet. Mens alle vi, der har rent mel i posen, faktisk burde slippe for at vise det frem. Hvilket da også er Stones hovedbudskabet i en film, der fremstår overraskende ukontroversiel. Han burde have “spicet” manuskriptet lidt mere op. Fire stjerner.

Billedkvaliteten er helt i top og matcher den fornemme fotografering. Lydsporet (dts-MA 5.1) er tilfredsstillende, og bonusmaterialet giver os masser af interessant info om Snowden og hans sag.