TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Southpaw

Blu-ray anmeldelse

Boksefilm fortæller som regel en episk historie om “manden fra gaden”, der slår igennem og bliver til noget stort. Southpaw har alle de rigtige ingredienser, men desværre er manuskriptet svagt og personerne overfladiske.

Af / 15/01/2016 - 16:54
Southpaw
Tor Aavatsmark

Billy Hope (Gyllenhaal) er gadedrengen, der – bogstavelig talt – har slået sig vej fra Hells Kitchens slum til rigdom og berømmelse som professionel bokser. Han har tilsyneladende alt: En svulmende bankkonto, en smuk kone, der støtter ham, en datter, der elsker ham, og en utrolig karriere. Men inden i ham gnaver det ukontrollerede gadedrengeraseri stadig – og det bliver hans undergang.

Efter et fremprovokeret raseriudbrud bliver Billys kone (Rachel McAdams, True Detective) skudt, han fratages sin bokselicens, og hans verden styrter i grus. Klichéagtigt døver han sin smerte med alkohol og tårer og giver fanden i alting, hvilket resulterer i, at børneværnet tager hans datter fra ham. Filmens drivkraft er hans vej tilbage.

Bokselegender, der tilsyneladende er slået ud, men kommer igen, har en solid plads i filmhistorien med klassikere som Raging Bull, Rocky og The Hurricane.

SOUTHPAW

Som så ofte før er det træneren, der giver den fortabte søn livsgnisten tilbage – i Southpaw i skikkelse af Forest Whitaker, som lirer både floskler og dybsindige metaforer af sig. Og selvfølgelig kommer Billy på benene igen, men ikke før han har været helt nede i kulkælderen, set håbløsheden i øjnene og skuret boksesalens toiletter.

Annonce

Southpaws åbenlyse svagheder er den klichéagtige, forudsigelige historie og de overfladiske og lidet troværdige personer. Når vi alligevel uddeler fire stjerner, er det først og fremmest på grund af en fantastisk præstation fra en indædt og karismatisk Jake Gyllenhaal. Han har de senere år imponeret stort i film som Nightcrawler og Prisoners, og her viser han igen, hvilken alsidig karakterskuespiller han er, selv om han denne gang desværre er “for stor” til filmen. Boksescenerne har også en rå, dokumentarisk ægthed over sig.

SOUTHPAW SOUTHPAW SOUTHPAW SOUTHPAW SOUTHPAW SOUTHPAW SOUTHPAW SOUTHPAW SOUTHPAW SOUTHPAW
<
>
(Foto: Producent)

Både billed- og lydsiden byder på det ypperste, Blu-ray-mediet kan fremvise – lækkert og medrivende. Som bonusmateriale får vi nogle udeladte scener, interviews med stjernerne, et indblik i Gyllenhaals træning og en udmærket bag-om-filmen.

Karakter
Southpaw

Fakta:

  • Release: 7. december 2015
  • Instruktion: Antoine Fuqua
  • Med: Jake Gyllenhaal, Rachel McAdams, Forest Whitaker, Oona Laurence, 50 Cent, Naomie Harris
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2015
  • Tid: 01:55 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *