Anmeldelse: Spiderhead

Chris Hemsworth er blevet en af verdens største blockbuster-skuespillere efter sit portræt af tordenguden Thor i ti (!) Marvel-film. Han har også en meget høj status blandt de habitklædte herrer hos Netflix, efter at han har sikret streaming-giganten en af de største seersucceser som benhård actionhelt i Extraction.

Men måske tilliden til ham er lidt for stor, for sjældent har vi set et større spild af talent end i Spiderhead.

 

To indsatte i et elitefængsel, Jeff (Miles Teller, The Offer) og Izzy (Smollett), får mulighed for en afkortet fængselsstraf ved at melde sig som medicinske forsøgskaniner. Vi skifter scene til et meget eksklusivt laboratorium på en tropisk ø – tydeligvis inspireret af James Bond. Den gådefulde mand, som styrer det hele, dr. Abnesti (Hemsworth), holder kortene tæt ind til kroppen, når han manipulerer med sine forsøgspersoner.

Ser man på det kreative team, som står bag filmen, bliver man endnu mere overrasket over det forvirrende og til dels usammenhængende resultat. Joseph Kosinski, som både har Oblivion, TRON: Legacy og Top Gun: Maverick på CV’et, har instrueret. Og Paul Wernick og Rhett Reese (som bl.a. står bag manuskriptet til Deadpool) har påtaget sig opgaven med at transformere George Saunders’ novelle til film – men forsøgene på intelligent, bidende satire er forgæves.

Ved at fylde sine frivillige fanger/forsøgskaniner med psykedeliske stoffer, der elegant doseres i en app på Abnestis telefon, optræder den eksperimentelle psykolog/fangevogter som dommer, bøddel og Gud i sit fornemme laboratorium.

Fangernes humør skifter pludseligt mellem vrede, glæde, kådhed, tristhed, underdanighed, angst og det dybt irrationelle. Det hele kontrolleres med et swipe fra Hemsworth. Umiddelbart fascinerende nok, men plottet og dramaturgien er uharmonisk og hopper rundt i en klipning, der er næsten lige så absurd som Abnestis psykedeliske stoffer.

For at gøre forvirringen total er der ustandselig usammenhængende tilbageblik, der har til formål at forklare hovedpersonerne, deres baggrund, og hvorfor de befinder sig bag lås og slå.

Abnesti er den mest interessante figur og har klart sociopatiske træk, men hverken Kosinski eller Hemsworth lykkes med at formidle personens dybde og kompleksitet. Det virker, som om hele holdet bag har taget alt for let på opgaven og nærmest glemt den krævende moralfilosofi i Saunders’ novelle.

Det mest positive, vi kan fremhæve, er overbevisende set-design, lækker fotografering og en habil indsats fra Miles Teller – men alt i alt fortjener roderiet ikke mere end to sølle stjerner.

Spiderhead har verdenspremiere på Netflix den 17. juni. Vi anbefaler dog at bruge fredag aften på noget helt andet!