: Spotlight

Hvad sker der, når en hel by vender ryggen til den ubehagelige sandhed, simpelthen fordi de onde også har gjort meget godt for samfundet – og fordi de deler den samme gudstro? Jo, i dette (sande) tilfælde får pædofile præster frit løb, og den eneste konsekvens af deres overgreb er, at de flyttes til et nyt sogn med friske “offerlam”.

Vi befinder os i Boston, en meget katolsk del af USA, hvor kirken er en vigtig samfundssøjle og en medspiller i de fleste menneskers liv. Op gennem de seneste årtier har der været historier om lokale præster, som har været lidt for venlige over for alterdrengene – historier, der også er nået pressen, med den lokale højborg The Boston Globe i spidsen.

Alligevel er de knap nok blevet nævnt i avisen og heller ikke talt om på den lokale pub en sen fredag aften, men simpelthen affejet med, at der altid vil være nogle rådne æg i kurven, og at det er en sag, som kirken må rydde op i internt.

Dette narrespil stopper ikke, før avisen får ny redaktør udenbys fra. Med Marty Baron (Liev Schreiber) i redaktørstolen får avisens hold af dybdeborende journalister – kaldet Spotlight – besked på at undersøge sagen. Til bunds. Og det, de finder, chokerer selv de mest garvede journalister.

Dette stjernehold ledes af Michael Keaton og består desuden af Mark Ruffalo og Rachel McAdams, mens Stanley Tucci som advokat for de mange misbrugte er en slags supporter. Ruffalo gentager på mange måder sin rolle som borende journalist fra Zodiac og mestrer figuren med intensitet, realisme og bravur, mens Keaton endnu en gang viser, hvilken en stor karakterskuespiller han er.

Filmens spænding ligger i det langsommelige og metodiske gravearbejde, som gruppen udfører, og den modstand og hemmeligholdelse, de møder – hvor alt tyder på et cover-up, der går helt op på højeste niveau.

Spotlight er en rigtig god film, omend ikke 2015’s bedste, selv om den vandt en Oscar for årets bedste film. Den fortæller en vanvittigt vigtig – og ubehagelig – historie om vores alt for nære fortid (og nutid) på en fascinerende, men lidt ordinær måde. Fem stjerner.

Billedkvaliteten er skuffende med svage farver og kornet struktur. Sikkert for at give filmen et dokumentarisk præg, men det er ikke særlig vellykket. Lydsporet er okay, men har problemer med for skarp dialog. Chokerende nok får vi kun tre minidokumentarer på i alt 12 minutter i bonus, selv om filmen er baseret på en sand historie!