TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Starred Up

Blu-ray

Den britiske instruktør David Mackenzie varter op med et klassisk socialrealistisk drama, der behandler forskellige aspekter af rehabiliteringen af kriminelle.

Af / 22/03/2015 - 00:01
Starred Up
Lorentz Celo

Eric Love (O’Connell) er en yderst voldelig ung mand på 19 år, der har været institutionaliseret eller i ungdomsfængsel, siden han var fem. På grund af skærpende omstændigheder bliver han flyttet til afsoning blandt voksne, der sidder inde for drab og alvorlig legemsbeskadigelse. Her bliver han bl.a. konfronteret med sin far, Neville (Mendelsohn), som har siddet der i mange år.

 

 

Starred Up er et velfungerende og brutalt drama, der både foruroliger og fascinerer. Filmen er ikke specielt nyskabende, men hvad den mangler i originalitet, opvejer den med intensitet og stram instruktion. Skuespillet er fremragende, og stjernefrøet Jack O’Connell yder en fantastisk præstation i rollen som den plagede Eric. Hans eminente indsats har da også skaffet ham en række filmpriser og mange nye jobs. Absolut en skuespiller, der er værd at holde øje med!

Starred Up er en rigtig god film, men der er også nogle ting, der ikke fungerer optimalt. Den svigter lidt på det narrative plan, og nogle af personerne er ikke godt nok udviklet. Alligevel er den mere end godkendt – fire rå stjerner.

Annonce

Teknisk set er filmen værd at købe på Blu-ray. Lydsporet (dts-MA 5.1) er rigtig godt, og billedkvaliteten er der heller ikke meget at udsætte på. Desværre er der ikke noget ekstramateriale.

 

$RYHVVGM $RP2YWC2 $RUEMUTP $RPNNSC8 $R5NL1MS
<
>

Karakter
Starred Up

Fakta:

  • Release: 9. februar 2015
  • Instruktion: David Mackenzie
  • Originaltitel: -
  • Med: Jack O’Connell, Ben Mendelsohn, Rupert Friend, Sam Spruell, Duncan Airlie James, Gilly Gilchrist
  • Genre: Drama
  • Land: UK
  • År: 2013
  • Tid: 01:46 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *