TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

: TED

Blu-ray anmeldelse

Springer op som en løve og falder ned som et lam! Ted kommer ind som et frisk komediepust med en original og fræk historie, som virkelig underholder, men desværre bliver alt krudtet brugt op i første halvdel.

Af / 05/03/2013 - 11:19
TED
Tor Aavatsmark

Mark Wahlberg er den dreng i gaden, som ingen leger med, og hans store drøm er at få en bedste ven. Teddybjørnen Ted kommer juleaften, og han ønsker sig, at den bliver levende. Det bliver den så, men det er ikke just et traditionelt tøjdyr. “Drengene” vokser op sammen og bor i en ungkarlehybel, der flyder med damer, sex, stoffer, sex, afsky mod jøder, sex, afsky mod homofile, sex, og nævnte vi sex? Slangen i dette paradis bliver Mila Kunis, som forlanger Ted ud af huset, hvis hun skal fortsætte forholdet til den forvoksede teenager.

Både manuskript, instruktion og stemmen til Ted er af Seth MacFarlane (Family Guy), og det, der fremstår som en relativt 13-på-dusinet komedie, lykkes det ham ved hjælp af den højrøstede og rapkæftede bamse at gøre til noget forfriskende nyt. Første halvdel er lejlighedsvis hysterisk morsom med nogle scener, som næsten får os til at tage sofapuden frem, og Wahlberg er god som umoden drengerøv. Men desværre afspores historien og havner i kedsommelighed og uoriginalitet. Sidste halvdel er en opvisning i idétørke og trækker kraftigt ned på noget, som kunne være blevet en lidt kuriøs komedieklassiker.

Billedkvaliteten er kort og godt fantastisk, med gnistrende skarphed og brillante farver. Lydsporet (dts-HD) holder en lige så høj kvalitet. På bonusfronten er der en fin bag-om-filmen, kommentarspor (morsomt!), bloopers og nogle udeladte scener.

http://www.youtube.com/watch?v=ZJGKPh0cFUM

Annonce

Karakter
TED

Fakta:

  • Release: 9. januar 2013
  • Instruktion: Seth MacFarlane
  • Medvirkende: Mark Wahlberg, Mila Kunis, Seth MacFarlane, Joel McHale, Giovanni Ribisi, Patrick Warburton
  • Genre: Komedie
  • Land: USA
  • År: 2012
  • Tid: 1:46 t.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *