TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: The 33

Blu-ray anmeldelse

I den chilenske ørken udspillede der sig i 2010 et menneskelig drama, som fangede hele verdens opmærksomhed. Nu er mineulykken filmatiseret, og resultatet er bestemt godkendt.

Af / 01/06/2016 - 10:51
The 33
Tor Aavatsmark

I en nedslidt mine i Chile bliver 33 mand levende begravet under 700 meter ørkensand, da mineskakterne styrter sammen over dem. Uden mulighed for kommunikation med overfladen og med et kynisk mineselskab ser det ikke ud til, at nogen vil sætte en redningsaktion i gang. Men den store verdens opmærksomhed får den chilenske regering til at gribe ind, og efter flere ugers forgæves boring får de livstegn.

Det er en spektakulær historie fra vores nærmeste fortid om helt almindelige mennesker, der bliver ofre for en tragisk ulykke – delvis på grund af elendig sikkerhed fra bagmændenes side – og om den efterfølgende spektakulære redning.

Filmen fortæller historien lige ud ad landevejen og uden de store fagter, nærmest dokumentarisk. Antonio Banderas er manden, der påtager sig lederrollen og sørger for at bevare roen og håbet nede i mørket, men hverken han eller de andre har dybde eller substans. Der skrabes bare i overfladen, og vi får serveret nogle klicheer om elskerinder og om at savne sin mor.

Men derudover er The 33 en ubehageligt klaustrofobisk film, en hyldest til menneskets overlevelsesevne og indimellem spændende underholdning. Desværre bliver den spektakulære begivenhed ikke udnyttet godt nok, og filmen savner lidt nerve og dramatiske højdepunkter. Tre stjerner.

The 33_5 A11A3635.CR2 The 33_3 The 33_2
<
>
The 33

For en film baseret på en relativt nylig begivenhed er bonusmaterialet en stor skuffelse. Det eneste, vi får, er en trailer og to mini-mini-dokumentarer på tre-fire minutter. Billedkvaliteten er god, men svingende med lidt for svage farver, og alt for mange detaljer forsvinder i de mørkeste scener. Lydsporet (dts-MA 5.1) er detaljeret og passende flot.

Annonce

Karakter
The 33

Fakta:

  • Release: 3. maj 2016
  • Instruktion: Patricia Riggen
  • Med: Antonio Banderas, Rodrigo Santoro, Juliette Binoche, James Brolin, Lou Diamond Phillips, Mario Casas, Adriana Barraza
  • Genre: Drama
  • Land: Chile/USA
  • År: 2015
  • Tid: 02:07 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *