Anmeldelse: The Agency, sæson 1

Mellem 2015-2020 kørte den franske, meget realistiske spionserie Le bureau des légendes. I fem sæsoner kunne vi følge agenter og undercover-spioner i den franske efterretningstjeneste, som kæmpede for at holde Frankrig sikkert. Nu har producenten George Clooney & Co. ”amerikaniseret” den unikke serie.

Det grundlæggende koncept i The Agency er det samme som i Le bureau, men denne gang kommer vi med CIA bag kulisserne i den minutiøse planlægning, indsamling af efterretninger, interne stridigheder og brug af informanter og undercover-agenter i marken.

Vi bliver transporteret til den ikoniske amerikanske ambassade i London, hvor den kloge Bosko (Richard Gere) styrer efterretningsshowet. Hans næstkommanderende, Henry Ogletreee (Jeffrey Wright, Westworld), har det direkte ansvar for undercover-agenterne, herunder den egenrådige Brandon Cunningham / ”Martian” (Michael Fassbender, The Killer).

I de sidste seks år har Martian arbejdet undercover som „Paul Lewis‟ i Etiopiens hovedstad Addis Abeba. Med kun to dages varsel bliver han pludselig kaldt tilbage til London uden at kende årsagen. I Etiopien efterlader han sin mangeårige elskerinde, den gådefulde Sami Zahir (Jodie Turner-Smith); men hvem er hun egentlig, og hvad er hendes rolle i det indviklede spil?

 

At finde sig selv på ny

Hjemme i det regnfulde London skal han genopbygge sit ødelagte forhold til sin teenagedatter Poppy, tilpasse sig og affinde sig med CIA’s konstante overvågning og pres for at gennemgå en psykologisk evaluering. Dr. Blake (Harriet S. Harris) kæmper for at finde hoved og hale i en stædig, selvhøjtidelig agent.

Efter mange år i felten er Martian blevet ekstremt kynisk, desillusioneret og har affundet sig med, at han aldrig bliver ”normal” igen – noget, han hævder, at ingen andre undercover-agenter heller er.

Samtidig kører hjulene i efterretningsmaskinen som sædvanligt, og det foregår i nutiden med Ruslands krig mod Ukraine som den brændende baggrund.

Naomi (den talentfulde Katherine Waterston, Alien: Covenant) var Martians forbindelse til kontoret i London, og nu arbejder hun og hele Henrys team på at samle stumperne op efter et muligt informatørsammenbrud i Minsk, hvor en af CIA’s lokale informanter, ”Coyote”, er blevet fanget og muligvis fungerer som dobbeltagent.

Men Henry er også mere personligt involveret i det herskende efterretningskaos – hans svoger er undercover-agent i den ukrainske krigszone, og nu er han og hans team forsvundet fra radaren …

 

Spionen der kom ind fra varmen

Seriens skabere Jez og John-Henry Butterworth har skabt en kompleks, mellemmenneskelig og højaktuel spionthriller. Vi bliver taget med bag kulisserne i en hemmelig verden, hvor målet ofte helliger midlet, og hvor et menneske er af ringe værdi.

I stormens øje står Martian, en meget intelligent, energisk og analytisk medarbejder, som lever for sit job og har mange ar på sjælen efter at have arbejdet under falsk identitet i årevis. Da Sami pludselig dukker op i London, er han splittet mellem kærlighed og arbejde.

Fassbender er fremragende som den skadede agent, der desillusioneret vender tilbage til ”virkeligheden” og straks kastes ud i nye opgaver, samtidig med at han skal forsvare sin egen psyke. På mange måder minder han om den iskolde, beregnende snigmorder, han portrætterede i The Killer, men langt mere menneskelig og mindre psykopatisk.

Hans furede og vejrbidte ansigt giver karakteren troværdighed og tyngde, mens hans øjne funkler af (overdreven?) selvtillid og vildskab.

Også Wright er i sit es som den overbebyrdede spionchef, mens Waterston er seriens menneskelige ansigt. Hun virker ”almindelig” og venlig, men har evnen til at handle koldt og beregnende, som da hun rekrutterer den nye, grønne agent (Saura Lightfoot-Leon) til en mission, hvor hun skal infiltrere det iranske atomprogram.

Serien begynder ret langsomt og omstændeligt, men tempoet stiger undervejs. Nogle af karaktererne er også overdrevent og unødvendigt karikerede, som f.eks. de to ”fjolser”, der skal overvåge marsboeren.

Alt i alt har de formået at bevare meget af tonen fra den franske original (som stadig er en bedre serie), men samtidig gjort den til en lidt mere generisk amerikaniseret (på en positiv måde) spionthriller. Fremragende skuespillere løfter den.

Til at begynde med er der mange plottråde og en bred vifte af karakterer – det bliver spændende at se, hvor Butterworths fører denne fascinerende serie hen næste gang. 4 solide stjerner.

The Agency udkommer på SkyShowtime den 10. februar, og der udkommer et afsnit om ugen. Denne anmeldelse er baseret på de første fire (af ti) afsnit. Serien har allerede fået grønt lys til en anden sæson.