211 (politikoden for røveri, som er blevet “oversat” til The Bank Heist) tager os med til slemme krigsprofitører og deres endnu slemmere sikkerhedsstyrker, som ad omveje kommer til en lille by i Massachusetts – hvor ingen ringere end Nicolas Cages er en desillusioneret lokal politimand.
Hele plottet er så latterlig pinligt, at man skulle tro, det var skrevet af en grundskoleelev. Det eneste, der (med nød og næppe) redder filmen, er habilt skuespil fra Cage samt nogle anstændige actionscener.
https://youtu.be/AhmZW0N4y48
I Afghanistan er en “beskidt” ejendomsmoguls sikkerhedsstyrker blevet snydt for deres honorar, så de angriber ham, men i stedet for at få ham til at logge sig ind på pc’en og omdirigere nogle af de 100 millioner dollars gør de det på “deres egen måde”, dvs. de skyder ham og tager fysisk hen til en af de banker, som han har overført en million til. Jep! Det er det niveau, vi er på.
Med hele det arsenal og mandskab, de har, skulle man tro, at broderparten af pengene var brugt, før byttet var sikret, ud over at de er villige til at dræbe 20-30 af lokalbefolkningen for “småpengene”. Oven i det hele har elitesoldaterne verdens dårligste og mest latterlige flugtplan. Manuskriptet har tydeligvis hentet inspiration fra Assault on Precinct 13 og klassikeren Heat, men det hele er ufrivilligt komisk og pinlig dårligt gennemført. To stjerner.
Absolut godkendt billedkvalitet, men lydsiden har et alt for højt tunet dialogspor, som desuden virker lidt asynkront. Intet bonusmateriale.
Fakta:
- Blu-ray
- Release: 13/12/18
- Instruktion: York A. Shackleton Originaltitel: 211 Med: Nicolas Cage, Sophie Skelton, Michael Rainey Jr., Dwayne Cameron, Weston Cage Coppola
- Genre: Action
- Land: USA
- År: 2018
- Tid: 1:26 timer
Ualmindelig dårlig film. Amatør klippet meget ringe skuespil og handlingen er irriterende urealistisk og dum fyldt med huller.