Anmeldelse: The Banshees of Inisherin

Hvad gør du, når din eneste ven efter mange årtier brat og pludselig slår hånden af dig – og den eneste grund, han giver, er, at han er “træt af dig”?

Dét er præmissen for den irske instruktør Martin McDonaghs seneste film, og ligesom med hans sorte komedie In Bruges (2008), genforener han nu karakterskuespillerne Colin Farrell (The Batman) og Brendan Gleeson (Harry Potter og flammernes pokal) i hovedrollerne .

McDonagh står også bag den fabelagtige dramafilm Three Billboards Outside Ebbing, Missouri, som vi tildelte 6 stjerner i 2017. Inisherin er ikke helt af samme fremragende kaliber, men den indeholder bestemt kendetegnene for McDonaghs skarpe og sarkastisk sorte pen, samt hans legende instruktionsstil.

Handlingen foregår i det Herrens år 1923, på en særlig tyndt befolket og vindblæst ø (Inisherin) lige ud for den irske kyst. Blandt landsbyens få indbyggere finder vi den lidt sagtmodige mælkebonde Pádraic Súilleabháin (Farrell) og spillemanden/komponisten Colm Doherty (Gleeson). Det lidt umage par har et livslangt venskab bag sig, manifesteret ved den daglige tur på værtshuset, præcis kl. 14:00.

 

Da så Colm en dag helt ud af det blå beder Pádraic at gå hen, hvor peberen gror, og under alle omstændigheder holde sig langt væk fra ham på værtshuset, og heller ikke tale til ham mere, så ramler tilværelsen for Pádraic. Det bliver ikke ligefrem nemmere at håndtere, da han til sidst får hevet en forklaring ud af Colm, som forklarer, at han ikke vil vide af Pádraic, fordi han er simpel og ganske enkelt keder ham.

Colm er ved at være oppe i årene, og vil ikke “spilde mere tid” på alle de meningsløse samtaler, de har. Venskabet med Pádraic står i vejen for hans musikalske mesterværk.

Begge er hårde, vejrbidte, provinsielle mænd, som basalt set slet ikke har noget ordforråd angående (eller ønsker at tale om) følelser. Pádraics trykventil bliver hans standhaftige søster, Siobhán (Kerry Condon); og finder han ikke trøst og forståelse hos hende, tager han hellere en længere “samtale”, rundt om stuebordet, med sit dværg-æsel.

Med alle de negative tilbagemeldinger Pádraics får, anser han sig selv som den næststørste tåbe på øen, muligvis kun med politimandens kuede søn, Dominic (Barry Keoghan), under sig på rangstigen. Men Colm er fast besluttet på, at venskabet er forbi, og truer til sidst endda Pádraics med bestialske konsekvenser, hvis han ikke holder op med at opsøge ham.

McDonagh har skrevet og instrueret et varmt portræt af to sammenbidte mænd i samtiden, der slet ikke er i stand til at udtrykke følelser, men som opfører sig nærmest som ved et brutalt brud efter et længerevarende ægteskab. Instruktøren svælger i den frodige, bitre irske dialekt, og bruger det golde landskab, tidsånden og det øde sted som centrale brikker i det udfoldende drama.

Birollerne er besat af skæve mennesker med karaktertræk, der er typiske for et lille gudsforladt samfund, men på ingen måde udgør et ondsindet eller chikanerende portræt.

På fastlandet raser den irske borgerkrig, mens der på Inisherin udkæmpes en stadig eskalerende kamp om hjertevarme og anstændighed, maskulin ære og, faktisk, ægte ensomhed.

Både Gleeson og Farrell udmærker sig i deres roller, men det er især Farrell, der på subtil vis frembringer sårbarheden i den lidt “simple” mand, og de brutale konsekvenser det har for ham, når han bliver så brutalt afvist. Som sædvanlig krydrer McDonagh historien med mørkere og mørkere skæv humor, som måske i lidt for høj grad tager brodden af ​​det drama, der udspiller sig.

The Banshees of Inisherin modtog i alt ni Oscar-nomineringer, men måtte på uforklarlig vis tage tomhændet hjem fra LA. Farrell fortjente bestemt en pris for sin mindeværdige præstation i dette særprægede komedie-drama. 5 stærke stjerner.

Filmen havde streamingpremiere på Disney+ i marts.