TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

: The Baytown Outlaws

Blu-ray anmeldelse

Billy Bob Thornton og Eva Longoria har sat deres navnetræk på plakaten til denne B-film, som kommer direkte på Blu-ray. Direkte i skraldespanden havde nok været en bedre løsning – for med denne film er 98 minutter af dit liv fuldstændig spildt!

Af / 14/04/2013 - 11:47
The Baytown Outlaws
Lorentz Celo

Celeste (Longoria) er blevet forsøgt myrdet af sin eksmand Carlos (Thornton), som også har taget kontrol over hendes gudsøn, fordi han ønsker adgang til en fond fuld af penge, som snart bliver tilgængelig for den, der er drengens værge. Celeste kontakter tre lovløse brødre, som skal hjælpe hende med at få gudsønnen tilbage – og hævne Carlos’ mordforsøg. Brødrene går ikke stille til værks, men klarer at involvere både politi, mafia, prostituerede og indianere i processen.

The Baytown Outlaws er en rigtig B-film og ikke i nærheden af at gøre det på en fiffig måde som Rodriguez og Tarantino. Det er den ukendte Barry Battles’ debutfilm, og det er muligt, at han burde skifte branche. Manuskriptet er skrevet på et par uger, og det bærer det også præg af: En meningsløs og kedelig historie med elendige replikker og karakterer, der er tomme og glatte som brugte mælkekartoner. På den positive side er filmen glemt sekunder efter visningen, og man kan fortsætte sit liv. Utroligt, at producenterne har fået Thornton og Longoria med på dette projekt. Én stjerne!

The Baytown Outlaws kan heller ikke anbefales på Blu-ray. Gennemsnitlig kvalitet på lyd og billede og en lille bag-om-filmen, som indirekte forklarer, hvorfor filmen er blevet så dårlig. Styr udenom!

Annonce

Karakter
The Baytown Outlaws

Fakta:

  • Release: 30. januar 2013
  • Instruktion: Barry Battles
  • Medvirkende: Zoe Bell, Eva Longoria, Billy Bob Thornton, Thomas Brodie-Sangster, Agnes Bruckner, Michael Rapaport
  • Genre: Action
  • Land: USA
  • År: 2012
  • Tid: 1:38 t

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *