TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: The Butler

Blu-ray anmeldelse

Den altid strålende Forest Whitaker får brugt hele sit brede repertoire i dette historiske og løst biografiske drama. Udgangspunktet og potentialet for The Butler er stort, men slutresultatet er desværre ikke godt nok.

Af / 21/04/2014 - 16:16
The Butler
Lorentz Celo

Den røde tråd i filmen er butleren Cecil Gaines’ liv. Han (Whitaker) tjener i Det Hvide Hus i mere end tredive år og under otte forskellige præsidenter, og gennem hans øjne genoplever vi dele af den nyere amerikanske historie, primært borgerrettighedsbevægelsen i perioden 1955-1968.

Præmisset og den historiske baggrund for The Butler er fantastisk interessant og burde have resulteret i et godt slutprodukt. Desværre bliver det ikke mere end okay og kunne have været meget bedre. Whitaker imponerer i rollen som Gaines, og der er mange dygtige skuespillere på rollelisten. Men de mange “store” fortolkninger af forskellige præsidenter virker forstyrrende, ligesom der er alt for mange scener med Cecils alkoholiserede kone, Gloria (Winfrey).

Filmens største problem er dog skildringen af de historiske højdepunkter, der ikke bliver stærke nok, men glider lidt ubemærket forbi uden at sætte sig spor. Endelig lider den også under for meget sentimentalitet og simple, melodramatiske greb. Her er dog kvaliteter nok til fire stjerner.

The Butler er et godt køb på Blu-ray. Der er en hel time med forskelligt ekstramateriale i form af interviews, bag-om-filmen, slettede scener og bloopers. Billedet er godt uden at være opsigtsvækkende, mens lydsporet (dts-MA 5.1) næsten er perfekt.

https://www.youtube.com/watch?v=DUA7rr0bOcc

Annonce

Karakter
The Butler

Fakta:

  • Release: 12. februar 2014
  • Instruktion: Lee Daniels
  • Medvirkende: Forest Whitaker, Oprah Winfrey, John Cusack, Robin Williams, Lenny Kravitz, James Marsden
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2013
  • Tid: 02:12 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *