TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: The Diary of a Teenage Girl

Blu-ray anmeldelse

Bel Powley og Alexander Skarsgård gør det strålende i Marielle Hellers debutfilm, The Diary of a Teenage Girl, der er vellykket på mange måder, selv om den kan virke lidt enøjet.

Af / 05/05/2016 - 04:00
The Diary of a Teenage Girl
Lorentz Celo

Filmen er baseret på en roman af Phoebe Gloeckner og handler om den 15-årige kunstner sjæl Minnie (Powley). Hun vokser op i 1970’erne i San Francisco med sin mor, Charlotte (Wiig), der har en relativt afslappet forhold til kæresten Monroe (Skarsgård). Minnies liv ændrer sig radikalt, da hun begynder en affære med Monroe, som hun dokumenterer i sin selvudviklingsdagbog. Men hendes indlæringskurv bliver stejl, da alvoren sætter ind, og hele familien bliver sat på prøve.

The Diary of a Teenage Girl er den første spillefilm af amerikansk Marielle Heller og er en usædvanlig moden og interessant film. Den unge, seksuelt søgende Minnie portrætteres på intelligent vis med et spændende perspektiv, og rollen gestaltes stærkt af den lovende britiske skuespiller Bel Powley. Hendes samspil med Alexander Skarsgård er forbilledligt og udgør kernen i den vellykkede film.

The Diary of a Teenage Girl
The Diary of a Teenage Girl

Derudover har The Diary of a Teenage Girl mange kvaliteter rent produktionsmæssigt, og tidskoloritten sidder lige i øjet. Vores eneste indvending er, at det hele er lidt for meget fra Minnies perspektiv. Man savner mere indblik i personerne og verden omkring hende, og det giver et vist monotont præg. Det er nok et resultat af omplantningen fra bog til film, men er heldigvis ikke ødelæggende for helheden. Fire stærke stjerner.

The Diary of a Teenage Girl_2 The Diary of a Teenage Girl_3 The Diary of a Teenage Girl_5
<
>
The Diary of a Teenage Girl

Udgivelsen på Blu-ray er absolut tilfredsstillende. Vi får en passende dosis ekstramateriale, og både lyd og billede holder en høj standard.

Annonce

Karakter
The Diary of a Teenage Girl

Fakta:

  • Release: 22. april 2016
  • Instruktion: Marielle Heller
  • Med: Bel Powley, Kristen Wiig, Alexander Skarsgård, Christopher Meloni, Abigail Wait, Miranda Bailey
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 2014
  • Tid: 01:42 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *