TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Anmeldelse: The Diplomat, sæson 2

Den underfundige spænding i den politiske eliteklasse fortsætter

Det er et stykke tid siden, vi sidst stiftede bekendtskab med hårdtarbejdende Keri Russell som amerikanernes noget uortodokse frontlinje i London – nu er hun endelig tilbage.

Af / 30/10/2024 - 09:00
The Diplomat, sæson 2
Tor Aavatsmark

The Diplomat er noget så sjældent som et fortræffeligt (dagsaktuelt) politisk drama, tilsat underfundig satire, toppet med fremragende skuespillere og en skarp dialog. 

Serieskaber og medforfatter Deborah Kahn har ladet sig inspirere af den aktuelle politiske situation i Det Hvide Hus, med et polariseret USA som forsøger at manøvrere i en urolig verdenspolitisk arena. Ruslands krig mod Ukraine nævnes ikke specifikt, men russiske lejesoldater på afveje (tænk: Prigozjin) spiller i allerhøjeste grad det beskidte spil på banen. 

 

I begyndelsen af første sæson mødte vi den aldrende (Biden?) demokratiske præsident Rayburn (Michael McKean). Præsidentens kvindelige vicepræsident var ved at blive afsat, ikke på grund af hendes egne handlinger, men som en konsekvens af hendes mands tvivlsomme finansielle krumspring. 

Spindoktorerne i præsidentens inderkreds henter den erfarne karrierediplomat Kate Wyler (Keri Russell, The Americans) ind som vicepræsidentkandidat. Men først skal hun testes – og derfor tiltræder hun den prestigefyldte post som ambassadør i Storbritannien. Med på flyttelæsset ‘over dammen’ følger hendes ligefremme (læs: uberegnelige) og brovtende ægtemand, den tidligere ambassadør Hal Wyler (Rufus Sewell). 

Annonce

Sammen havner de i et internationalt politisk stormvejr med forgreninger til de inderste gemakker i Downing St. 10. I dette turbulente farvand fremstår ægteparret Wyler som det stærkeste power couple siden hr. og fru Underwoods storhedstid i House of Cards.

The Diplomat sesong 2 1 12 scaled 1
Keri Russell og Rufus Sewell, The Diplomat, sæson 2 (Foto: Netflix)

Da vi forlod diplomatkorpset i slutningen af første sæson, sprang en massiv terrorbombe midt i London. Her befandt bl.a. Hal sig, mens Kate var i Paris sammen med den stovte britiske udenrigsminister Austin Dennison (David Gyasi). 

Som et brændende bagtæppe er der endnu en krise i Mellemøsten, hvor et britisk hangarskib er blevet terrorbombet og 41 søfolk har mistet livet. Beviserne pegede oprindeligt ret klart i retning af præstestyret i Teheran, men jo mere Kate, hendes informanter og Dennison graver, desto mere åbenbar bliver muligheden for, at bombningen er en false flag operation

The Diplomat sesong 2 1 2 scaled 1
The Diplomat, sæson 2 (Foto: Netflix)

Som en skjult edderkop i det storpolitiske spind sidder Roylin (Celie Imrie) som den uofficielle rådgiver for den britiske premierminister Trowbridge (Rory Kinnear). Men nu er hun som sunket i jorden …

Læs også Strålende! Nej, det er ikke alt guld, der glimrer på Netflix – men indimellem lykkes det virkelig for streaminggiganten!

Lad det være helt klart: The Diplomat er bestemt ikke en dokumentarisk dramaserie, og den er heller ikke så autentisk og realistisk som for eksempel The West Wing, men den formår at kombinere virkelige begivenheder, om end dramatiserede, med fascinerende karakterer og et vanedannende underholdende plot. 

De konstante mundhuggerier mellem Wyler-parret, hvor hun er en diplomat, der (stort set) følger reglerne, mens Hal konsekvent opererer i politikkens gråzoner og gør brug af sin intuition og sit store netværk. På trods af at han ofte opfattes som et »hår i suppen«, så ved Kate, at hun har brug for ham til visse missioner. 

The Diplomat sesong 2 1 5 scaled 1

The Diplomat, sæson 2 (Foto: Netflix)Dialogen mellem Kate og CIA-kontakten Eidra (Ali Ahn) er dejligt sarkastisk. Hun, en lille asiat, forstår at gøre grin med det, mens Kate vimser rundt med en træt frisure, en uflatterende BH og baggy jeans. Men i politikkens kringelkroge finder de løsninger. Manuskriptforfatterne har så krydret historien med nogle ret så åbenlyse kulturforskelle mellem burgerspisende amerikanere og storsnudede og pompøse briter. Det er sjovt! 

Plottet er en kende overkarikeret i denne omgang, og konspirationsteorierne får lidt for frit spil. Der spekuleres åbenlyst i, om Trowbridge selv står bag bombeangrebet på fregatten, og der beordres rene mordaktioner på russiske dissidenter. I baggrunden lurer Brexit-spøgelset, som kan føre til skotsk løsrivelse og fuldstændig opløsning af Storbritannien. Og hvordan i alverden stiller supermagten USA sig til muligheden for komplet kaos på de britiske øer?

The Diplomat sesong 2 1 13 scaled 1
Allison Janney, The Diplomat, sæson 2 (Foto: Netflix) (Foto: Netflix)

Ind fra sidelinjen kommer så en hvirvelvind af en vicepræsident i skikkelse af Allison Janney (The West Wing). Hun er en forsmået politiker, som føler, at hun bliver ofret for at dække over sin mands skandale, og hun har en benhård realpolitisk tilgang. Penn har helt sikkert en ting eller to at lære Kate om alt fra tøj til manerer og politisk tankegang. 

The Diplomat, sesong 2_1 (15) The Diplomat, sesong 2_1 (3) The Diplomat, sesong 2_1 (4) The Diplomat, sesong 2_1 (6) The Diplomat, sesong 2_1 (7) The Diplomat, sesong 2_1 (10) The Diplomat, sesong 2_1 (11) The Diplomat, sesong 2_1 (14) The Diplomat, sesong 2_1 (16)
<
>
The Diplomat, sæson 2 (Foto: Netflix)

 

Med The Diplomat har Netflix skabt en stærkt vanedannende politisk dramaserie. Den er skamløst baseret på virkelige hændelser, men fri for al diplomatisk kutyme. 5 stjerner.  
 

Læs også Hvordan dør John Dutton i Yellowstone? Om præcis en måned finder vi ud af, hvordan John Dutton (Kevin Costner) dør i Yellowstone. Men først skal vi lære at optræde som en cowboy fra Montana!

Sæson 2 har streamingpremiere den 31. oktober. Anmeldelsen er baseret på alle seks afsnit.  

The Diplomat sesong 2 1 9 scaled 1
The Diplomat, sæson 2 (Foto: Netflix)

Karakter
The Diplomat, sæson 2

Fakta:

  • Netflix 
  • Release: 31. oktober 2024 
  • Instruktion: Alex Graves 
  • Medvirkende: Keri Russell, Rufus Sewell, David Gyasi, Ali Ahn, Rory Kinnear, Allison Janney, Ato Essandoh, Nana Mensah, Michael McKean, Miguel Sandoval, Celia Imrie, Penny Downie 
  • Genre: Thriller 
  • Land: USA 
  • År: 2024 
  • Tid: 4:30 t. 
  • Karakter: 5 
  • IMDb 

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *