Anmeldelse: The Equalizer

Robert McCall (Washington) er en rutinernes mand. Han møder pligtskyldigt og præcist op til sit job i det lokale Home Mart, går hjem bagefter, spiser en kedelig færdigret alene og afslutter aftenen med en god bog, før han – på grund af søvnmangel – midt om natten drager til sin stamcafé sammen med benævnte bog og en medbragt tepose. Ingen generer Robert, og Robert generer ikke nogen; de lægger knap nok mærke til, at han er der.

 

Men han får brug for sine færdigheder fra en fortid som hemmelig agent, da han påtager sig at beskytte en ung prostitueret (Moretz), som bliver mishandlet af sin alfons – en alfons, der er dybt viklet ind i den russiske mafia. At han hjælper den unge pige, får en lavine til at rulle, og snart står Robert i vold og problemer til halsen i en ond cirkel, som han ikke kan komme ud af, før slangens hoved er kappet af.

Er der noget, Hollywood elsker, så er det at satse på sikre kort, og det gælder ikke mindst inden for actiongenren. Det kan godt være, at Sylvester Stallone, Dolph Lundgren og Harrison Ford har overskredet sidste salgsdato, men det har Denzel Washington bestemt ikke, og her er han i sit es.

For nogle år siden kunne vi se Viggo Mortensen håndtere den russiske mafia i den fantastiske A History of Violence, og hvis den film mest var psykologisk, så får vi med The Equalizer den hårdhudede actionversion med et ordentligt skud overdrevede scener og en tilsyneladende uovervindelig helt.

Når det er sagt, så er det en meget solid og vellavet actionfilm med et vitalt manuskript, lækker klipning og intenst drama fra start til slut samt strålende hovedrollepræstationer af Washington og Marton Csokas som hans iskolde nemesis.

Bestemt ikke perfekt og lidt for forudsigelig og klichéfyldt, men ikke desto mindre en dreven og spændende actionfilm, som lader tankerne flyve et par timer. Fire benhårde stjerner til denne genoplivning af tv-serien fra 1980’erne. Vi tager gerne en til!

Et særdeles glimrende lydspor (dts-MA 7.1) giver os alle slag, skud og eksplosioner med herlig tyngde og præcision. Billedkvaliteten er der heller ikke noget at udsætte på. Som bonusmateriale får vi stillbilleder, trailers og en række minidokumentarer, der belyser produktionen, men ingen samlet bag-om-filmen. Desuden kan man se hele filmen i “Vengeance Mode”, hvor der indimellem dukker små features op, som belyser den enkelte scene.