Anmeldelse: The Favourite

Hvis du troede, at moderne monarkier har det svært, så er det den rene søndagsskole sammenlignet med hoflivet i England i begyndelsen af 1700-tallet.

Dronning Anne (en strålende Olivia Colman, der også vandt en Oscar for rollen) lider både af hudsygdomme og en psyke, der kan sættes spørgsmålstegn ved. I det magtvakuum, der er opstået, er den energiske Lady Marlborough (Weisz) trådt ind og styrer i praksis landet med dronningen som sin ligeglade nikkedukke. Og hvis dronningen pludselig bliver lidt for genstridig, så er det direkte ind i sovegemakkerne, hvor Lady Marlborough giver hende en ordentlig tur i sengehalmen.

Ind fra sidelinjen kommer den fallerede society-kvinde Abigail (Stone), som nu lever i vanære, efter at hendes far har ruineret familien. Men Abigail har både ambitioner, kløgt og vilje til at kæmpe sig tilbage til toppen. Og som alle ved, er det her, det sner. Mens statskassen skraber bunden efter årtiers krig mod frøspiserne, går livet ved hoffet sin vante gang med overdådige måltider, abekattestreger, andeløb og importerede eksotiske frugter. What’s not to like?

Der opstår hurtigt gnidninger mellem Lady Marlborough og hendes ambitiøse niece Abigail om dronningens gunst, og vi får et herligt kammerspil med infame kvinder, der ikke skyer nogen midler for at bane sig vej til dronningens gunst og magtens tinde – koste, hvad det koste vil. De herligt pompøse personer, den sorte humor, de kvikke replikker og de infame blikke Weisz og Stone imellem er en sand fornøjelse at overvære.

Glem dine indgroede fordomme om kedelige kostumedramaer og Keira Knightley i knibske korsetter – The Favourite er noget andet og mere, og revitaliserer en lidt indtørret filmgenre, godt hjulpet af et kvindeligt stjernetrekløver i topform samt et begavet manuskript og vittige replikker. Den sidste halve time er lidt langtrukken, og filmen mister noget af sin vitalitet, men alt i alt afgjort fem herlige og yderst underholdende stjerner værd.

Både lyd- og billedkvaliteten på denne udgivelse fremviser det bedste, Blu-ray-formatet har at byde på: Et knivskarpt billede med naturlige farver og fremragende sortniveau plus et fortræffeligt detaljeret og præcist surround-spor (DTS-MA 5.1). Kun nogle udeladte scener samt en bag-om-filmen som bonusmateriale.