TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
BLACK WEEK - 70% RABAT PÅ LB+

Anmeldelse: The Godfather 40th Anniversary Edition

The Godfather fylder 40

Det er kun to år siden, Paramount udgav BD-boksen med The Godfather – The Coppola Restoration, og med 40 års udgaven tager de filmbokse til et nyt niveau! Klassikerne er lige så gode som før, men indpakningen er i en liga for sig.

Af / 23/09/2012 - 00:00
The Godfather 40th Anniversary Edition
Tor Aavatsmark

Mario Puzos fortælling handler om godfather Corleone, hans tre sønner og deres mafiaregime i New York lige efter Anden Verdenskrig. Den yngste søn, Michael (Pacino), kommer hjem som krigshelt, og det er ham, der i løbet af den første film bliver familiens overhoved. Men hans vej går over mange lig. Drabet på en korrupt politimand fører da også til, at han må gemme sig i familiens hjemby Corleone på Sicilien, før han som enkemand vender tilbage, hvor ungdomsforelskelsen Diana Keaton venter.

Trilogien er fuld af fremragende præstationer fra skuespillere, som producenten ikke ville have haft med: Marlon Brando selvfølgelig først og fremmest, men også Al Pacino, som her får sit definitive gennembrud. Gordon Willis leverer dystre og smukke billeder, Nino Rotas musik har selvfølgelig det rigtige italienske præg, og unge Coppolas instruktion er pragtfuld. Det er stærk kost, der præsenteres, men volden udføres hele tiden logisk, med næsten temperamentsløst konsekvens. Flashbacks giver filmen dybde og baggrund for, hvad der siden skete i udviklingen af den amerikanske mafia. Og tro ikke på rygterne om, at tredje film er en nedtur. Alle klassikeres mor!

Det overvældende og rigtig flotte bonusmateriale byder på en kopi af det endelige manuskript (på over 300 sider!) til Godfather (1972), ti elegante litografier fra indspilningen samt en plakat med hele Corleone-familiens familietræ. Alt sammen pakket i en eksklusiv æske.

Derudover får du selvfølgelig akkurat den samme bonus-disc, som fulgte med 2010-boksen, med et væld af interessant bonusmateriale, bl.a. løbende kommentarspor af Coppola, som uddyber alt, hvad du kan tænke dig, fire kortfilm, en meget omfattende dokumentar om trilogiens påvirkning af filmhistorien, filmenes brogede tilblivelse, restaureringsprocessen, stills m.m. Kvaliteten er den samme som 2010-udgivelsen, med et strålende lydspor (selv på de ældste film) og en, stort set, udsøgt og fejlfri billedkvalitet.

NB! Boksen udgives i et begrænset oplag – så løb ned og køb den!

Annonce

Karakter
The Godfather 40th Anniversary Edition

Fakta:

  • Release: 1. august 2012
  • Instruktør: Francis Ford Coppola
  • Medvirkende: Marlon Brando, Al Pacino, Robert De Niro, James Caan, Robert Duvall, Diane Keaton, Sofia Coppola, Talia Shire
  • Genre: Drama
  • Land: USA
  • År: 1972-1990
  • Tid: 9:09 timer

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *