Anmeldelse: The Godfather Trilogy 4K Ultra HD

Få film har sat et større aftryk på filmhistorien end Mario Puzo og Francis Ford Coppolas episke mafiatrilogi om den sicilianske Corleone-familie. The Godfather (1972) satte en standard for alle efterfølgende mafia- og krimifilm såvel som tonen for portrættering af familiedynastier på film og i TV-serier.

I anledning af 50 års jubilæet for den første film udkommer trilogien nu i 4K-kvalitet med nyistandsat lydspor, eventyrlig billedkvalitet samt en række små og større forbedringer af både klipning og dramaturgi.

Det er kort sagt et tilbud, som du ikke kan sige nej til.

Mario Puzo’s The Godfather: Part I

I 1901 ankommer en forskræmt pusling af en italiensk immigrant til forjættede Ellis Island i New York.

Den forældreløse Vito Andolini er flygtet fra et blodigt mafiaopgør på idylliske Sicilien. Han kommer fra landsbyen Corleone, hvorfor immigrationsfunktionæren giver ham efternavnet Corleone.

Den driftige 14-årige bruger sin ungdom på småjobs i et af New Yorks mere skumle kvarterer, Hell’s Kitchen, og kommer i kontakt med folk, der “beskytter” de nyankomne immigranters forretninger – mod betaling, selvfølgelig – og dermed bliver hans livsbane lagt.

Vi følger the Godfather, Don Corleone (ikoniske Marlon Brando), hans tre sønner og deres mafiaregime i New York lige efter Anden Verdenskrig. Den yngste søn, Michael (Pacino), kommer hjem som krigshelt og med den klare overbevisning, at han ikke vil have noget med sin fars forretninger at gøre. Han forestiller sig en rolig og lovlydig tilværelse med sin udkårne Kay (Keaton), men skæbnen vil det anderledes …

Fejden om kontrollen over New Yorks illegale marked, især narkotikahandelen, tiltager, og spændingerne stiger mellem de rivaliserende mafiafamilier. Efter at Michael dræber en korrupt politimand for at sikre Corleone-familiens indflydelse og legitimitet, må han flygte til Sicilien, indtil situationen er faldet til ro.

Filmen er fuld af fremragende præstationer fra skuespillere, som producenten oprindelig ikke ville have med. Først og fremmest Marlon Brando, selvfølgelig, men også Al Pacino, der fik sit store gennembrud her.

Filmfotograf Gordon Willis leverer dystre og flotte billeder, Nino Rotas gribende musik har det rigtige, ikoniske italienske præg, og den unge Coppolas instruktion er storslået. Seks klare klassikerstjerner!

Mario Puzo’s The Godfather: Part II

Toeren er i bund og grund en fortsættelse af etteren og hedder da også passende Del II.

Det er hovedsagelig Al Pacinos film, hvor han som den nye Godfather efter pater familias Vito nu i stigende grad drages ind i familiedynastiet, ligesom han forvandles som menneske, både i det hensynsløse forretningsliv og som familiefar.

Filmen giver desuden en række maleriske flashbacks til Vito Corleones ungdom, hvor han spilles af en ung, italiensktalende Robert De Niro. Vi møder også hans to andre sønner, hidsigproppen Sonny (Caan) og Fredo (Cazale), den balstyrige datter Connie (Shire) og “adoptivsønnen” Tom (Duvall).

Del II er en langt rigere film end etteren, der hovedsagelig koncentrerede sig om den intime familiesfære. Her har Coppola haft råd til store gadebilleder fra 1920’erne og optog i Little Italy, ligesom han tager os med til blomstrende Las Vegas og et sydende Cuba. I centrum står Michael, der har overtaget sin fars rolle som det suveræne, egenrådige familieoverhoved.

Toeren er de blodige komplotters film – så mange, at vi ikke altid helt forstår, hvorfor nogen bliver slået ihjel. Michael distancerer sig fra sin kone, Kay, og lider af en eskalerende paranoia, der kulminerer i det endelige brud med lillebror Fredo. Volden er hele tiden nærværende, indimellem særdeles eksplicit, men aldrig på en spekulativ måde.

Del II er, sandsynligvis på grund af filmens budget og størrelse, blevet mere udflydende og mindre stram end Del I, men har stadig nogle suveræne kvaliteter. Rollerne er besat af strålende skuespillere. Al Pacino er fabelagtig i hovedrollen, men vi skal heller ikke glemme John Cazale som den inkompetente bror Fredo eller den sindige Robert Duvall. Seks stjerner!

Mario Puzo’s The Godfather, CODA: The Death of Michael Corleone

Den tredje film i sagaen om Corleone-familien har altid været seriens stedbarn og mange filmkritikeres foretrukne prygelknabe. Ikke mindst har Sofia Coppola måttet høre for sin indsats som Michaels datter Mary.

Der skulle gå hele 16 år mellem toeren og treeren. Den oprindelige udgave af Del III virkede da også lidt afkoblet fra de to første film, selv om Coppola og Paramount formåede at tromme næsten hele det originale cast sammen.

Det er også treeren (nu er omdøbt til Mario Puzo’s The Godfather, CODA: The Death of Michael Corleone), som Coppola denne omgang har lavet de største ændringer på. Både begyndelsen og slutningen er helt nye, mange scener er byttet rundt, og spilletiden er skåret ned med 13 minutter, så filmen nu fremstår som strammere, mere sammenhængende – og langt bedre.

Michael er nu blevet en gammel mand, han har fået diabetes, og de fleste af hans venner er døde. Datteren Mary er blevet voksen, og sønnen Tony bryder med sin far for at blive operasanger. Desuden har Don Corleone fået nye fjender i skikkelse af Eli Wallach og Joe Mantegna, og på sidelinjen lurer den ærgerrige nevø Vincent (Garcia), der er lige så hidsig som sin far, Sonny.

Sidste del af Mario Puzos saga om the Godfather begynder i denne version med en Michael, der er optaget af sin arv og sit eftermæle. Hans største ønske er nu at blive lovlydig og anerkendt, og kappe alle bånd til mafiaen. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, især da han bliver draget ind i et beskidt konspiratorisk spil omkring selveste pavemagten i Vatikanet.

Del III er blevet beretningen om den angrende synder, der vil gøre alting godt igen og kun drive lovlydige forretninger. Hvilket hans gamle “venner” fra narkotika- og casinobranchen selvfølgelig ikke bryder sig om. Til gengæld støtter hans søster Connie ham helhjertet, og ekskonen Kay har tilgivet næsten alt.

Men Michael slår sig sammen med Vatikanet, bliver udnævnt til Commendatore af paven, skrifter og beder om tilgivelse. Hans masterplan er at købe majoriteten i Vatikanstatens gigantiske ejendomsselskab. Også her er der, ligesom i de tidligere Godfather-film, paralleller til virkeligheden.

Epilogen er ligeledes en blodig affære med et strålende “siciliansk” punktum, idet Tony får sin debut i operaen Cavalleria Rusticana – en storslået premiere, der dog ender meget blodigt. Det er stærk kost, der præsenteres, men volden udføres hele tiden med en logisk, nærmest følelsesløs konsekvens.

Glæd dig, og nyd en fabelagtig præstation af Al Pacino. Selv en tøvende og noget usikker Sofia Coppola (der med kort varsel erstattede Winona Ryder) fremstår i et nyt og klædeligt, mere “tilgivende” lys – som faktisk matcher hendes rollefigur.

Flashbackene giver filmen dybde og også en baggrund for, hvad der skete i udviklingen af den amerikanske mafia og i de to første film. Og tro ikke (længere) på rygterne om, at den tredje film er en nedtur. Fem stjerner til den nyreviderede udgave af filmen!

Omfattende ekstramateriale

Det er ti år siden, Paramount udgav Blu-ray-boksen The Godfather – The Coppola Restoration. Med den 50 års jubilæumsudgave, der nu er kommet, tages disse film til et nyt niveau!

Først og fremmest er der sket en gennemgribende restaurering af lyd- og billedkvaliteten. Coppola har selv været involveret i restaureringen og kommer med en kort intro til hver film. Det har været en omstændelig proces, der efter sigende har taget over tre år, og der er brugt tusindvis af timer på farvekorrektion for at sikre, at filmene ser rigtigt ud i 4K-opløsning og HDR.

De er tilgængelige i både Dolby Vision- og HDR10-format. Og tro os: Vi har ALDRIG set film fra 1970’erne, der så så godt ud. Selv om de er blevet restaureret, har de bevaret deres tidskarakteristiske præg.

Lydformatet er Dolby TrueHD 5.1 eller et nyrestaureret monospor. Vi foretrækker surround-sporet, som er klart, koncist og tydeligt, og har både dybde, en fyldig mellemtone og et forbilledlig tydeligt dialogspor.

Trilogien fås enten i en “almindelig” boks eller som en eksklusiv samleboksudgave, der begge indeholder de tre film samt Coppolas nyreviderede udgave af Del III. Derudover indeholder samleboksen mere ekstramateriale. Special Limited Edition, som den hedder, inkluderer også tre billedtryk og en bog, der er eksklusiv for denne udgave.

Ud over filmene i 4K får man dem også på almindelig Blu-ray og med et væld af interessant bonusmateriale, bl.a. et løbende kommentarspor af Coppola med alt, hvad man kunne tænke sig at vide om klassikerne, samt fire korte og en mere omfattende dokumentar om bl.a. trilogiens indflydelse på filmhistorien, deres brogede tilblivelse og restaureringsprocessen samt stillbilleder og meget mere.

De nye, remasterede og omklippede versioner af filmene er nu også tilgængelige på Paramount+, men streaming-tjenesten tilbyder desværre ikke 4K-kvalitet. Så det fysiske format er klart at foretrække.

The Godfather Trilogy 4K Ultra HD er et absolut must i enhver seriøs filmsamling. Seks klare klassikerstjerner til boksen som helhed. Løb ned og køb!

PS: Fra den 29. april kan du streame den nye serie The Offer på Paramount+, som omhandler den krævende indspilningsproces omkring Del I og II af Godfather-filmene. Miles Teller, Matthew Goode, Juno Temple og Giovanni Ribisi spiller hovedrollerne i denne dokudramaserie.